Affaldsindsamling: Rent bord i 8541

Sofie var en af hovedkræfterne bag arrangementet i Studstrup.
Sofie var en af hovedkræfterne bag arrangementet i Studstrup.

Tekst og foto Niels Dal

Skrald, blæst og godt humør. Og forfriskninger.

Det hele kunne opleves søndag den 3. april, hvor ugen for affaldsindsamling kulminerede.

Dansk Naturfredningsforening stod overordnet bag begivenheden, som lokalt i 8541 havde engagerede borgere i sving.

I Løgten/Skødstrup var unge Sofie igen-igen én af hovedkræfterne bag arrangementet, og Nybolig var klar med proviant ved pitstoppet.

Mange havde gemt tænger til opsamling fra sidste år – og brugt dem flittigt i årets løb. Det afspejlede sig i, at der ikke var så meget skrald som sidste år. Så det hjælper.

Studstrups skøre skrald
Også i Studstrup var der gang i de ’flittige hænder’.

Affald Studstrup 1

En stor trailerfuld af affaldssække med alverdens ting blev kørt af sted ved indsamlingens slutning.

Pitstop-manager Anders Krabbe udloddede præmier for det skøreste fund og det mest spooky fund. Og SuperBrugsen i Løgten havde doneret flotte præmier og sodavand og søde sager til deltagerne. Skønt samvær for store og små om et rent lokalområde.

Læs hele majnummeret 2022

Relaterede artikler

”Det er den her vej,” jubler Thora og fortsætter med at finde flere af de små nisser, der viser vej på nissestien.
Børn og unge

På skovtur med nisser

I december 2024 dukkede de første nisser pludselig op i den lille skov på sydsiden af Studstrup. Et par iøjnefaldende nisser markerede begyndelsen på byens første nissesti.

”Næste år skal vi ned at se, om der er æbler!”
Børn og unge

Plant et træ – eller syv

Området bag Søndersø i det sydligste Skødstrup fik den 7. oktober nyt liv, da elever fra 3A og 3D på Skødstrup Skole plantede syv frugttræer og en række frugtbuske. Projektet blev til med støtte fra foreningen Plant et Træ.

Attraktivt bymiljø

Lille park tager form

Hvis du går en tur langs banearealet bag Netto, kan du se, at den lille bypark er ved at tage form. Der graves ud til hovedstien, og der skal desuden være en snoet sti og bænke. På det ene foto graves ud til stibelysningens kabler.