Tekst og foto Birger Agergaard
Nix! Et lapidarium er ikke bare en tilfældig bunke gravsten på en kirkegård. Det er derimod bevaringsværdige gravsten, som Nationalmuseet har udpeget til at blive gemt for eftertiden.
I silende regnvejr midt i juni indviede Skødstrup Kirke et lapidarium med en snes gamle gravsten. Nogle er valgt på grund af en tidstypisk udformning, andre på grund af indskriften – og de historier, som navne og titler kan fortælle.
Du kan finde lapidariet nederst på den gamle del af kirkegården på den side, vejen går rundt om kirken. Det er tæt på den nederste indgang fra Kirkepladsen. Provstiet har gjort det økonomisk muligt at gennemføre projektet, og der er også tænkt på biodiversitet med planter, som blomstrer på forskellige tidspunkter og giver levemuligheder for insekter.
I kirken fortalte Peter Christensen, formand for Egnsarkivet, om, at hver gravsten fortæller en lokalhistorie, og de fleste afdøde personer vil gerne huskes af familien og andre. Han havde forberedt sig til åbningen ved at dykke ned i lokalhistorien og har talt med slægtninge til nogle af dem, der har fået deres gravsten med i lapidariet.
Der er for eksempel to brødre, Jens og Ingvar Udsen. Jens var hotelejer i Slagelse, men blev begravet i Skødstrup sammen med sin bror, der drev Skødstrup Mølle.
Dernæst centralbestyrerinde Marie Christensen, der boede og havde telefoncentral i det nordligste af Løgten. Først kom der en central i Skødstrup og dernæst centralen i Løgten. Senere lukkede de begge ved indlemmelsen i Jysk Telefon.
Så er der Lærer Andersen, som drev skole i Skødstrup indtil 1931, idet der på gravstenen står, at han døde på skolen.
Lokalområdet har også haft et folketingsmedlem – Simon Andersen, der levede fra 1844 til 1931. Han drev Indrupgård som en del af landsbyen Indrupgårde, hvor nu motorvejen krydser Vosnæsvej. Han blev først sognerådsformand og senere folketingsmedlem for Venstre.
Og så videre!