Tagmosevej førte helt til Grenå

Dengang: Hovedvej til Grenå - Nu hjelmagervej før bakken op til Ny Studstrupvej.
Dengang: Hovedvej til Grenå - Nu hjelmagervej før bakken op til Ny Studstrupvej.

Vejnavne og stednavne i Skødstrup Sogn
Hvorfor hedder de sådan?

v/ Paul-Erik Jensen og Peter Christensen

Tagmosen er et gammelt stednavn i Skødstrup Sogn. Det er navnet på et moseområde på med et areal svarende til fem fodboldbaner. Tidligere har der været tørvegravning og høst af tagrør til stråtækning af huse.

Hovedvejen mellem Aarhus og Grenå gik tidligere fra Skødstrup Kirke ned over Tagmosen og videre til Vosnæs. Det blev ændret i forbindelse med anlæggelse af en ny vej og jernbanebane igennem Løgten i 1877, hvor Løgten Station blev bygget. Senere ændringer kom i forbindelse med anlæggelsen af motorvejen.

Kort fra 1937 visende de gamle veje og navne.
Kort fra 1937 visende de gamle veje og navne.

Omkring 1850 var mosen inddelt i ti små englodder fordelt på fem små huse med tilhørende agerjord med ca. ha pr. hus. I år 1900 bestod Tagmosen af tre huse (små husmandsbrug) og en gård. Postadressen til disse fire boliger var personens fornavn, efternavn plus Tagmosen pr. Løgten Station.

Den 15. september 1967 indføres gadenavnet Tagmosevej med husnummer og postnummer 8542 Løgten. Tagmosevej strækker sig fra Kirkebakken/ Engskovvej i Skødstrup til Hjelmagervej. Allerede den 31. oktober 1967 nedlægges postnummer 8542, og adressen bliver Tagmosevej, 8541 Skødstrup

I 1978 anlægges motorvejen uden om Løgten og Skødstrup. Vejen fra Løgten til Studstrup lukkes på grund af motorvejen. Ny Studstrupvej etableres og det medfører at Tagmosevej igen ændres, så de sidste seks husnumre på den tidligere Tagmosevej får adresse på Hjelmagervej, 8541 Skødstrup. Nu er Tagmosevej helt isoleret fra Tagmosen, og vejnavnet er ikke umiddelbart logisk.

Hjørnet af den gamle Åstrupgårdvej (nederst) og Tagmosevej. Selve Tagmosen og de små husmandsbrug anes i midten af billedet.
Hjørnet af den gamle Åstrupgårdvej (nederst) og Tagmosevej.
Selve Tagmosen og de små husmandsbrug anes i midten af billedet.

Læs hele augustnummeret 2025 på PDF

Relaterede artikler

Ølhandler Ejnar Andersens hus står der stadig. Vejnavnet Ceresvej anes til højre i billedet.
Egnsarkiv

Hvorfor hedder de sådan?

Ceresvej – er det noget med en planet eller den romerske gudinde for korn og frugtbarhed af samme navn. Eller har det noget med øl at gøre?

Her er den næsten færdige udformning af byggeriet. Lokalplanforslaget ventes at gå i offentlighedsfase efter sommerferien.
Attraktivt bymiljø

Sådan – næsten – ser ny bymidte ud

Lokalplanen er ikke klar endnu til høringsfasen, men det er så tæt på, at man nu kan se, hvordan den nye bymidte i Løgten vil tage sig ud.

Næsten! For skitsen her på siden er ikke nødvendigvis den endelige. Byplanlægger og arkitekt Lene Damgaard, Aarhus Kommune, understreger, at det er en skitse, som kan bruges til at danne sig et indtryk af, hvordan området kan udvikles.

Nogen har topkappet de tre øverste træer på Rosenhaven – her på hjørnet af Rosenhaven og Hybenrosevej.
Attraktivt bymiljø

Hærværk politianmeldes

Aarhus Kommune melder nu et hærværk mod tre træer på Rosenhaven til politiet. Afdelingen for Grønne Områder mener, at beboere, der ikke vil miste deres udsigt, står bag. Men man ved ikke konkret, hvem der har detr på samvittigheden.