Blodbøgen brusede

Af Niels Dal · Fotos: Thomas Nykrog

For tredje år i træk afholdt man på Himmeriggården i Skødstrup musikfestivalen Under Blodbøgen.

Lørdag den 30. august kunne omkring 1000 publikummer i strålende sol nyde gratis adgang til det flotte årlige arrangement.
Der var musik og børneunderholdning fra middagstid, især for de helt unge, og senere på aftenen et mere voksent program.

Helt lokalt band
I år havde man blandt de mange optrædende et helt lokalt band på scenen – nemlig Frontal.

250830 Under blodboegen 05 Hedder de mon Floedebollemaskine 1
250830 Under blodboegen 06 Hedder de mon Floedebollemaskine 1

Arrangørerne har allerede nu planer om at rekruttere flere lokale navne.

Det kunne derfor anspore nogle 8541-musikere til at pudse et repertoire af til en optræden næste år.
Skødstrup Skoles kor er i hvert fald allerede blandt de lokale, som arrangørerne håber at præsentere i 2026.

Der er mange forberedelser, inden man kan modtage så mange gæster. Derfor har det været kærkomment, at de to naboer – Væksthuset og Milepælen – er trådt til med praktisk hjælp og knofedt.

250830 Under blodboegen 03
250830 Under blodboegen 02 Hedder de mon Floedebollemaskine
250830 Under blodboegen 01 Hedder de mona Floedebollemaskine

Arrangørerne er også taknemmelige for, at naboer som enkeltpersoner har meldt sig og hjulpet med bl.a. oprydning.

Festivalen er en større maskine med betydelige omkostninger, og på Himmeriggården, Væksthuset og Milepælen er man glade for sponsoraterne fra Nordea-fonden og Spar Nord Fonden.

Så Blodbøgen blomstrer og swinger igen til næste år.

Læs hele oktobernummeret 2025 på PDF

Relaterede artikler

Fenny Band har tidligere spillet hos Haulrik Bryghus.
Attraktivt bymiljø

Musik og fredagsøl

Der er ’pip’ og musik i baren hos Haulrik Bryghus. Nye og rummelige lokaler på Grenåvej 818 i Løgten er taget i brug til brygning og nu også med fredagsbar ind i mellem.

Børn og unge

Tre dage med fest i Studstrup

Egentlig er der ikke meget nyt at berette om Studstrups sommerfest, som tog endnu en solid omgang 13.-15. august.
Men det er et kvalitetsmærke i sig selv, at en meget stor del af byen mødte op til den brede palet af aktiviteter, som mange frivillige stod for.