Byanparter skal sikre Thingstedet

Det er sikkert, at byggeriet her mellem SuperBrugsen og Siloetten kan gennemføres med butikker og boliger, men hvad der derudover bliver koblet på, afhænger af både kommunen og det lokale engagement. (Ill: Fabulas)
Det er sikkert, at byggeriet her mellem SuperBrugsen og Siloetten kan gennemføres med butikker og boliger, men hvad der derudover bliver koblet på, afhænger af både kommunen og det lokale engagement. (lll: Fabulas)

Af Birger Agergaard

Der findes to måder – mindst – at skabe et nyt handels- og boligcentrum på. Der er den traditionelle måde med butikker, boliger og parkering. Og dertil noget grønt og et torv. Scenarie 2 er at koble nogle ekstra faciliteter på, som gør stedet til et mere attraktivt område med oplevelser og sociale mødesteder.

Den første kræver kun almindelig finansiering – eksempelvis fra en pensionskasse eller investeringsselskab. Den anden kræver en anden slags kapital.

Som du kan læse, er det i det kommende byggeri i Løgten Bymidte en vision om mere end et almindeligt centerbyggeri. Tanken er blandt andet at koble et medborgerhus på byggeriet. Dertil et overdækket bytorv og en bred kantzone ud mod Grenåvej.

Området mellem Siloetten og SuperBrugsen ejes i dag af Lars Sørensen, men arkitektfirmaet Fabulas har option på at overtage det hele og bygge nyt, når lokalplanen er godkendt, og finansieringen er på plads.

Lokalbladet 8541 har talt med Michael Eberhard, direktør i udviklingsfirmaet Fabulas, og med Stefan Lautrup Skurup. Stefan er ulønnet direktør i Thingstedet, som skal være rammen om scenarie 2. Bliver scenarie 2 ikke til noget, hænger tankerne om Thingstedet i en tynd tråd.

Kan stå færdigt i 2025
Lokalplanprocessen er i gang, og den ventes at være endeligt godkendt i 2023, og hvis alt går efter planen, står byggeriet færdigt i 2025. Udgangspunktet er indtil videre et traditionelt byggeri – altså uden medborgerhus med videre. Men kan der rejses penge til det, vil man kunne tage noget erhvervs- og boligareal ud og koble et medborgerhus på. Det skal i givet fald finansieres i et samarbejde mellem kommunen, lokalt engagement og fonde.

Michael Eberhard forklarer:

”Vi kan leje butikkerne ud, ved vi, og der kommer både andelsboliger og almene boliger. Men vi vil rigtig gerne skabe noget anderledes, noget som samler borgerne og som kan give byen mere værdi. Et attraktivt og kulturelt handelscentrum vil have stor betydning for værdien af alle boliger i byen, og hele måden som borgere kan være sammen på.”

AMBA struktur og by-obligationer er vejen
”Vi har ikke opgivet det. Vores tanke er, at borgere og virksomheder kan købe ”en AMBA anpart”, såkaldte Thing-anparter og rentegivende obligationer, som skal gøre det muligt at gennemføre scenarie 2, en moderne brugsforenings-tankegang,” siger Stefan Lautrup Skurup, der selv bor i Løgten. Han fortsætter:

”Med et fornuftigt afkast på to-tre procent kan man være med til at sikre et andelsselskab, som skal stå bag Thingstedet. Det bliver et fedt projekt, og vi er overbeviste om, at pengene nok skal komme hjem igen, for hvis man har lagt nogle af sine penge i projektet, er man også motiveret for at handle lokalt.”

”Hvis vi laver Thingstedet, vil det være Thingstedet som ejer og drifter både butikker og kultur/borgerhus, og det er det som skaber afkastet,” forklarer Michael Eberhard.

Ideen med at skaffe ekstra kapital er afprøvet hos nogle af de større virksomheder og tungere investorer – dog uden at det indtil videre har givet bonus.

Det har været at skitseret, at der skulle bygges parkeringskælder, netop for at undgå pladskrævende parkering i terræn. Men byggeri med parkering i kælderplan er meget dyrt, så indtil videre er det opgivet.

Læs hele majnummeret 2022

Relaterede artikler

Skraveringen viser, hvor "Segalt ny bydel" foreslås placeret
Byggeri og bolig

Flere boligprojekter i 8541

Vi har i en række artikler omtalt de mange forslag til boligbyggerier i en rundkreds om Løgten og Skødstrup. Indtil videre ser det ikke for lyst ud for ret mange af dem. Hidtil har Aarhus Kommune været meget restriktiv med at sige ja til boligprojekter, som ikke allerede ligger i perspektivplanen.

Attraktivt bymiljø

Lokalplan for Løgten Bymidte på vej

Teknik og Miljø er i gang med at planlægge for et område i Løgten Bymidte. Området omfatter ejendomme med beliggenhed ud til Grenåvej, mellem Hjelmagervej og SuperBrugsen.

Anders Kovsted, Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen
Byggeri og bolig

2025 var et hedt boligår

Ved begyndelsen af 2025 var der omkring 100 boliger til salg i vores postnummer. Da året gik på hæld, var der kun 46.. ”Det har været et meget godt år for sælgerne i 8541,” fortæller Anders Kovsted,