Carletti – Det gode eksempel

default image

I forbindelse med generalforsamlingen i Erhverv8541 fik vi en rundvisning på Carletti.

“Her i 2018 runder Carletti 100 år”, fortæller en stolt Claus Frost, der er salgschef hos Carletti. Virksomheden beskæftiger ca. 130 medarbejdere, og siden 1961 har den ligget i Skødstrup. Der er også produktion andre steder i verden i den 100 procent danskejede virksomhed.

Carletti er et godt eksempel på, at man sagtens kan drive virksomhed i 8541. Der sælges mange kendte mærkevarer. Der produceres også specialprodukter for kunder, der så bruger disse produkter til egne produkter, som private labels.

Hele produktionen er underlagt fødevarekontroller, og Carletti overholder også internationalt anerkendte fødevareregler og har alle nødvendige certificeringer.

Indtil 2013 blev der fremstillet egen chokolade. I dag køber man chokoladen ude i byen, men der fremstilles stadig produkter baseret på økologisk chokolade hos Carletti, f.eks. pålægschokolade og også store plader chokolade til private labels.

Når man er fødevareproducent i Danmark, er man underlagt høje krav. De fleste virksomhedsejere i Danmark kan nok nikke genkendende til det, og ved også at sådanne høje krav presser enhver virksomhed. Eksempelvis er 70 procent af prisen på en is afgifter, selv luften i isen er der afgifter på!:-)

Alt i alt kom der rigtig mange overraskende, spændende og interessante informationer fra Claus Frost under vores generalforsamling hos Carletti. Vi kan kun se frem til fremtidige besøg hos lokale virksomheder.

Af Steen Hougaard

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (april 2018)

Relaterede artikler

Walk for flagalleen
Erhverv

Godt gået!

En af Danmarks længste flagalleer!
Flagalleen i Løgten-Skødstrup er stiftet i 1970 som en underafdeling af den daværende Løgten-Skødstrup Borgerforening.
Kristi Himmelfartsdag deltog ca. 100 8541-borgere i en fælles “Walk” for at samle til vores allesammens flagallé.

Erhverv

Virksomhed i vækst: Skødstrup er attraktiv

Connected Wind Services i Skødstrup servicerer ikke færre end 950 vindmøller i hele Danmark. De vedligeholder møllerne og rykker ud, hvis der opstår problemer eller havari.

Cykelværksted. Cykelsmeden reparerer en ophængt orange cykel
Erhverv

Han fikser alle slags cykler

DinCykelservice.dk tilbyder flere former for service, som andre cykelværksteder ikke gør. For eksempel henter og afleverer han gratis cykler i Skødstrup, Hjortshøj, Egå og Hornslet, hvis