Det er lidt af et clash, et modsætningsfyldt billede. Tendai står i entreen med skovmandsskjorte og dreadlocks, han er et stort smil og inviterer indenfor til kaffe og lækker chokoladekage, bagt af hans ”Lady Fie”. Sådan omtaler han konsekvent hustruen, som er taget på universitetet i dag. Der er lidt mere kulturelt sammenstød i stuen, hvor afrikanske trommer står side om side med gode danske fyrretræsmøbler.
Tendai Tagarira er selv lidt af et ”clash”. En forfulgt zimbabweansk forfatter på 35 år, som har tabt sit hjerte til både Danmark, til hustruen Fie og sønnen Pasquale. Og ikke mindst til det uspolerede liv i landsbyen Vorre, en markant modsætning til bylivet og området ved Harald Jensens Plads, hvor der end ikke var et træ at sætte sig under.
”Jeg elsker det her sted. Da Pasquale blev født, ville vi væk fra bylivet og ud til det helt enkle liv.”
”Og der er træer!” fortsætter Tendai sin ivrige talestrøm, der ofte suppleres med høj latter og smilende øjne bag de mørke briller. ”Vi afrikanere vil jo gerne kunne sidde under et træ, og det kan jeg her. Pasquale kan bare gå ud i haven og lege, og lige ved siden af Asbjørn, han kan lege med. Jeg elsker det!”
”The real stuff is out here in the countryside,” erklærer han på engelsk. Vi taler mest engelsk under interviewet, selv om han forstår dansk og også taler det. Men på engelsk er han på hjemmebane.
Tendais to sider
Tendais liv har to sider. På den ene side det gode liv i Vorre, hvor han kan være 100 procent far for Pasquale – ”Jeg har set nok af, hvordan rodløshed kan ødelægge en ung person, så det skal ikke ske for min søn!” – og på den anden side engagerer han sig fortsat i kampen for et tåleligt samfund i Zimbabwe.
Hvis nogen troede, at alt er blevet bedre efter detroniseringen af diktatoren Robert Mugabe, kan de tro om igen. Levevilkårene er miserable, og Mugabes ånd hersker stadig på trods af en ny præsident, der omtales som Krokodillen. Myndighederne har fangarme, som rækker så langt som til Danmark og andre steder, hvor Mugabes kritikere befinder sig. Det og meget andet omtaler han i en kronik i JyllandsPosten.
”Mugabe’ismen er der stadig. Det var det, jeg ville beskrive i kronikken. Jeg ville egentlig helst ikke i medierne, men jeg blev nødt til det af politiske grunde,” siger Tendai Tagarira, som kom til Aarhus i 2010 som den første inviterede forfulgte forfatter, en såkaldt friby-forfatter. Flere byer i Skandinavien har modtaget forfulgte forfattere, tegnere og andre, der har måttet forlade deres hjemlande.
Slog rod i Danmark
Tendai har opholdstilladelse i Danmark, og det er her, han har slået rod efter udløbet af friby-forløbet på to år.
Kronikken i Jyllands-Posten var ikke kun henvendt til offentligheden, som ofte mangler kendskab til konkrete forhold i Zimbabwe, men også til politikerne.
”Jeg ved ikke, hvor meget jeg kan udrette med kronikken, men det er altså, hvad jeg lige nu kan gøre med min stemme og min pen.”
Videoer, musik og børnebøger
Tendai fik et fristed i Danmark til at kæmpe for ytringsfriheden. Han medbragte manuskripter, som han senere har fået udgivet, nogle af dem under pseudonym af hensyn til sin egen sikkerhed.
Han har lavet en del radio i Aarhus, men de senere år er han begyndt med at lave videos, musik og børnebøger. Det betyder ikke, at kampen for et demokratisk Afrika er glemt – søg eksempelvis på YouTube efter Tendai Tagarira og filmen ”A Can of Worms”. Tegnefilmen vandt Nice Film Festival.
På et helt nyt album, ”Zimbabwe Shut Down”, opfordrer han under kunstnernavnet UFU til opposition mod det nuværende styre i landet.
”Jeg vil stadig bekæmpe tyranni gennem kunst,” siger han. Lige nu arbejder han på en ide om at skrive en serie børne-fortællinger med afsæt i livet i 8541.
Trommer på bakkerne i Vorre
I Zimbabwe havde Tendai aldrig rørt en tromme. Den musikalske dimension er først dukket op efter, at familien er flyttet til Vorre. Han har lært sig selv at spille på conga, cajon, bongotromme og en udu-tromme.
”Jeg går op i bakkerne her i Vorre, hvor jeg kan sidde og spille. En dag gik jeg ned til Skødstrup Skole, hvor jeg sad udenfor og trommede med nogle af børnene. Der var flere forældre, der var glade for det, og sådan noget kunne jeg godt tænke mig at gøre mere ud af.”
Det er denne anden side af Tendai – det gode liv i Vorre – der er vigtig for ham i disse år, hvor Pasquale vokser op.
”Jeg er lykkelig! Jeg er forelsket, jeg har en søn, vi har dejlige naboer, og jeg tør også godt sige, at jeg er kristen. Jesus var en frihedskæmper. Det vil jeg gerne bekende mig til.”
Fakta
Børnebogen Hr. Høg og den blå gris – skrevet af Tendai Tagarira og illustreret af Lone Hedegaard. Børnebogen kan læses på Issuu.com – søg på ”Hr. Høg”. Børnebogen handler om at genopfinde fællesskabet.
Tegnefilmen ”A Can of Worms” (et udtryk, som dækker over ”en stor bunke problemer”) Søg på ”A Can of Worms” og Tendai.
Musik på Spotify: Søg på BongoTindo.
Albummet Zimbabwe Shut Down på Spotify: Søg på Zimbabwe Shut Down by UFO
Musik på YouTube: Søg på “Første sne er Tør sne Vorre-Skødstrup-Logten”
Af Birger Agergaard Foto Thomas Nykrog
Læs mere i 8541 -dit lokale blad (marts 2019)
