Af Birger Agergaard
Kan man godt have et ret nært forhold til sin jolle? For os ikke-bådejere kan det lyde en lille smule mærkeligt, men der hører en historie med, hvis det nu er en Lynæs-jolle, man har haft i næsten 50 år.
Med godt et år tilbage til en slags guldbryllup kan det være hårdt at skulle skille sig af med en Lynæs-jolle.
Redaktionen blev kontaktet af Peder Lisberg fra Studstrup. Han var på vej til at måtte skille sig af med jollen ”FRAL”, som han købte let brugt i 1975. ”Folk skal høre historien om jollen,” foreslog han. Vi takkede ja.
Han har sejlet rigtig meget og sejler stadig, nogle gange også sammen med sin kone Inge. I en større båd har han sammen med kammerater sejlet over Atlanten, og hjemme har de stadig en glasfiberjolle og så Lynæs-jollen.
Blandt træbådsejere er jolletypen berømt for sin sødygtighed.
”Der kommer ikke vand ind i den. Den ligger nærmest som en prop i vandet,” fortæller Peder Lisberg
Lynæs-jollen er en træbåd og er bygget i Lynæs ved Hundested. De fleste på Lynæsværftet af Tom Jeppesen, men en del også af hans første makker Viller Bovin. Peders jolle er bygget af Viller Bovin i 1967.
En træbåd skal ofte vedligeholdes. Faktisk hvert år. Det er blevet til mange hundrede timer med slibeklods og lakpensler. Og mange hundrede timers gode oplevelser.
En dag skal den videre
Men en dag skal man give jollen videre. For Peder Lisberg er tiden kommet nu. Han har nok i glasfiberjollen og kanoen.
En Lynæsjolle, der er bygget tilbage i 1967, er ikke kassabel, som man måske skulle tro. Der er mange år i den endnu.
Han havde ikke sat den til salg, men der kom en henvendelse fra en i den Facebookgruppe, der beskæftiger sig med Lynæs-joller. Det viste sig at være den helt rigtige at sælge til, for manden havde kendt Viller Bovin, og Peder ved, at køberen Ole Vilken ville passe godt på FRAL.
”Det er som om båden kommer tilbage til sin oprindelse,” bemærker Peder Lisberg.
