En del af noget større

Anne Marie Rosenkrands fra Landlyst i Løgten har taget en af de mange corona-tråde op, hvor folk oplever et fællesskab uden at være fysisk sammen.

Hun så et opslag på en facebookgruppe for hækling om et spændende kunstprojekt på Trapholt Museum i Kolding. Og fandt ret hurtigt ud af, at det ville hun gerne være en del af.

”Jeg havde helt klart et behov for at deltage i noget konkret, hvor jeg sammen med andre hver for sig kunne være en del af et større projekt,” fortæller Anne Marie Rosenkrands.

Projektet hedder Lighthope, og det går ud på, at man hver især hækler lyspærer. De afleveres på en række indsamlingssteder fordelt i landet og fragtes derefter til kunstmuseet, hvor de bliver til et stort lysende værk. Lys, der skaber håb på en dyster baggrund.

”I denne fremmede tid giver det mening at samles med andre om et fælles projekt, der samles til et stort kunstværk,” siger hun.

Værket kan ses færdigt til oktober. Læs mere her: trapholt.dk/lighthope

Af Birger Agergaard foto privat

 Læs mere i 8541 -dit lokale blad (maj 2020)

Relaterede artikler

Cykelværksted. Cykelsmeden reparerer en ophængt orange cykel
Erhverv

Han fikser alle slags cykler

DinCykelservice.dk tilbyder flere former for service, som andre cykelværksteder ikke gør. For eksempel henter og afleverer han gratis cykler i Skødstrup, Hjortshøj, Egå og Hornslet, hvis

Erhverv

Julie vandt sølv ved EM i ”Skills”

23-årige Julie Victoria Schier Kirkegaard er bagerlærling hos Bageriet Løgten og har i september deltaget i sit fags europamesterskaber i ”Skills”. Det blev en stor og uforglemmelig oplevelse. Julie vandt sølv – bare ét point fra guldet!

Jesper Andersen (tv) og Henrik Hjortshøj (th) solgte for 20 år siden en palle italiensk vin til venner og bekendte. Siden er det gået stærkt.
Erhverv

20 år – af med proppen….

Jesper Andersen (tv) og Henrik Hjortshøj (th) solgte for 20 år siden en palle italiensk vin til venner og bekendte. Siden er det gået stærkt.