Skip to content

Fodbold for piger smitter af i Skødstrup SFF

Det er ikke kun kvinderne på landsholdet, der er bidt af at spille fodbold. Det er pigerne i Skødstrup også.

Omkring 170 piger og kvinder i Skødstrup spiller fodbold, og det er klubben naturligvis rigtig glad for, fordi fodbold også er for piger. Men det kræver lokale kræfter for, at det kan lykkes.

For fire år siden startede U11 pigeholdet op med opbakning af to trænere, begge fædre for to af pigerne på holdet. Og det har været en stor succes. Senest vandt pigerne 2. pladsen i Champions League i rækken, der er et år ældre end pigerne.

Det kan være svært at få støtte, opbakning og sponsorer til fodbold, når det handler om piger. Men i Skødstrup lader de sig ikke lige slå ud af det. Fodbold for piger er et hit, og antallet af medlemmer i Skødstrup Fodboldforening stiger. Kvindelandsholdets flotte præstation til EM har naturligvis også haft en betydning for, at flere piger orienterer sig mod muligheden at spille fodbold.

U11-pigerne stormer derudaf

For fire år siden stod nogle piger på 6-7 år og trippede for at få lov til at spille fodbold. I dag er de 18 piger på U11-holdet, når græssæsonen åbner igen.

At starte et nyt hold op stiller krav om et stort engagement i klubben samt hos forældre og trænere. Heldigvis har pigerne fået opbakning fra alle steder, ligesom de har været heldige at finde sponsorer til træningstøj. I begyndelsen måtte de gå i tøj, der var alt for stort, simpelthen fordi at det var svært at finde sponsorer. I dag har de tøj, der passer, når de løber på banen. Hele vinteren har de trænet flittigt indendørs om mandagen i hallen i Skødstrup, mens de har kunnet træne udendørs på kunstgræsbane om onsdagen i Hornslet. De har også deltaget i en masse kampe og stævner efteråret og vinteren igennem.

Pigerne skaber toppræstationer

Senest har pigerne deltaget i Champions League i rækken, der er et år ældre end U11 pigerne. Det foregik i Hinnerup og indebar tre puljekampe samt en finalekamp om den endelige placering. Skødstrup-pigerne kæmpede bravt og fik fortjent en flot samlet 2. plads med hjem til klubben.

Fra holdet er fire spillere også udtaget til talentsamarbejde og træner med i Lyseng if talentsamarbejdet, hvor der er tilknyttet DBU-trænere samt spillere fra andre østjyske hold.

Vi vil gerne have flere piger med

Der er et godt sammenhold på U11 holdet. Pigerne har det sjovt, både på banen og udenfor banen. Og de vil så gerne have endnu flere med.

Har du lyst til at prøve, hvordan det er at spille fodbold som pige – og er du 10-11 år, så kontakt endelig træner Thomas Zimmermann på tlf. 4242 9990 eller mail thomaszimmermann@hotmail.dk for at høre mere. Pigerne træner i den kommende sæson mandag samt onsdag kl. 16-17.30 på banerne ved Sibirien. I den nye sæson er der tilmeldt et hold i ottemands samt et hold i femmands.


Hvorfor spiller pigerne i Skødstrup SFF U11 fodbold?

Sofie

Alder: 10

Hvor mange år har du spillet fodbold: Fire år.

Hvorfor spiller du fodbold: Fordi jeg kan lide at være sammen med pigerne/ nogle efter skole, og så kan jeg godt lide at spille fodbold.

Går der nogle fra din klasse til fodbold: Ja, to veninder.

Hvad er den bedste præmie du har været med til at vinde: En tur i svømmehallen med pizza og sodavand, fordi så kan man være sammen med hele holdet.

Gry

Alder: 10

Hvor mange år har du spillet fodbold: Fire år.

Hvorfor spiller du fodbold: Fordi jeg synes det er sjovt, man lærer nye ting, og fordi man dyrker motion.

Går der nogle fra din klasse til fodbold: ja, fire veninder.

Hvad vil du sige til eventuelle nye piger, der overvejer at spille fodbold: Det er sjovt, vi har en god træner, og alle vil blive budt rigtigt godt velkommen af holdet.

Hvad er dit mål med at spille fodbold: At blive god nok til at komme på landsholdet.

Sophia

Alder: 9

Hvor mange år har du spillet fodbold: Tre år.

Hvorfor spiller du fodbold: Fordi det er sjovt, og jeg lærer meget. Jeg kan godt lide at spille kampe.

Går der nogle fra din klasse til fodbold: Nej.

Hvad vil du sige til eventuelle nye piger, der overvejer at spille fodbold: Det er megasjovt, og man kan lære meget til træning og alle kan være med.

 

Af Martabolette Stecher, SFF

Fotos: Søren Schütze

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (maj 2018)

Relaterede artikler

Skødstrup var flyvende i den vigtige kamp
Børn og unge

Skødstrup SF i Jyllandsserien

Den sidste søndag i efterårsferien rykkede fodboldherrerne i Skødstrup SF for første gang op i Jyllandsserien, da de på hjemmebane slog, eller måske rettere bankede, Nørager Boldklub 6-2.

Garn, viklet om en papskive, kan i sig selv blive et smukt billede, men kan også være farveprøve til et vævet billede.
Børn og unge

Skødstrup-væver inspirerede i KLUBBEN

I ugen efter efterårsferien var der arrangeret væve-workshop med Astrid Skibsted for fritidsklubben – eller bare ”Klubben” – på Skødstrup Skole.

Tirsdag, onsdag og torsdag eftermiddag summede værkstedet på ”Klubbens” førstesal af aktivitet og engagement. Man tryllede med farver og materialer og lærte såvel noget om farvesammensætning som om teknik.

Hvis stien rundt om søen bliver retableret, og der kommer en folkeskov med et stiforløb, bliver det gode tider for fodgængere og motionister. (foto fra indvielsen af søen i 2016, Thomas Nykrog)
Attraktivt bymiljø

Søndersø og Sønderskov – et stort puslespil

Det var nærmest et overflødighedshorn, der blev serveret på borgermødet om Skødstrup Søndersø sidst i marts. Der var næsten lige så mange gode ideer som tilhørere på mødet, som desværre kun talte ca. 25.