Generationer krydsede ketchere

Opvisning i Hallen 2018

Endnu engang var Skødstrup Badminton vært for det traditionsrige Generationsstævne. 

Stævnet indbyder klubbens spillere til at tage en makker med fra en generation under/over eller sågar to over.  

Der var 36 par med til stævnet 18. marts, og det betyder ligeledes udsolgt. Generationsstævnet er en social turnering, så alle får en god oplevelse ud af det. 

Det betød dog ikke, at der ikke blev gået til stålet på de seks baner. 

Der blev i den grad kæmpet til den store guldmedalje (og om en chokoladeguldmedalje), og der blev stillet krav fra den unge generation! Så mor/far/onkel/bedstefar skulle yde det maksimale og vise samme takter som for mange år siden. Der var en del ømme muskler i Skødstrup om mandagen!

Byens butikker var endnu engang fantastiske til at støtte dette arrangement, så der var massevis at flotte spurtpræmier. 

Der blev delt vine ud bl.a., hvis både barnebarn og farfar havde samme spilletøj på. Gavekort til spisesteder for at vise kampglæde og engagement på banen, og når både mor og junior lå på gulvet, blev det selvfølgelig også belønnet! 

Vinderne på de forskellige baner fik en guldfjerbold med hjem til pokalskabet. 

Alle havde en dejlig formiddag, og det er tydeligt, at der er meget talent i byen, ikke kun hos børnene. Det håber Skødstrup Badminton at få glæde af til næste sæson. 

 

Tekst af Per Overgaard – Fotos: Sidsel Overgaard

Læs og se flere billeder i 8541 -dit lokale blad (maj 2018)

Relaterede artikler

Sport & Fritid

Søn banker far

Isaac Fisker Sørensen scorede hattrick under sommerens DM i papirfly! Her gjaldt det om at flyve længst muligt i lige linje på en indendørs bane med et hjemmelavet fly.

Skødstrup var flyvende i den vigtige kamp
Børn og unge

Skødstrup SF i Jyllandsserien

Den sidste søndag i efterårsferien rykkede fodboldherrerne i Skødstrup SF for første gang op i Jyllandsserien, da de på hjemmebane slog, eller måske rettere bankede, Nørager Boldklub 6-2.

Den nye juniorfane får sin sølvplaquette sat fast.
Børn og unge

Gymnastikopvisning med ny juniorfane

Der var smil, energi og masser af applaus, da årets gymnastikopvisning løb af stablen 21. marts.
Et af dagens højdepunkter var indvielsen af foreningens nye junior-fane. Med en officiel ceremoni blev fanen budt velkommen, – den markerer starten på et nyt kapitel for de unge i foreningen, der nu også kan være fanebærere til fremtidige opvisninger.