Gamle elever og lærere fester

Van Gok Band foran skolen
Van Gok Band foran skolen, hvor de selv dannede bandet i 1977. De spiller op til skolefesten – som dog foregår i Hornslet.

Af Birger Agergaard

Er du fuldvoksen og trådte dine barnesko på Skødstrup Skole? Eller var du lærer dengang?

Så kan du deltage i en fest for gamle elever og lærere. Den foregår lørdag 29. juni i Hornslet-Hallen.
Arrangørerne har sat skæringsåret til 1999, hvor man senest skal have afsluttet 9. klasse.

Der er nedsat et arrangementsudvalg til lejligheden, nævnt med afgangsåret: 

Elsebeth Maribo Houen 1982D, Jannie Jørgensen 1982D, Susanne Weldingh 1982D, Anita Houen 1978D, Anja Kalstrup Hougesen 1996C samt Jakob Klinggaard 1983A.

Arrangørerne har benyttet Facebook til at finde frem til de gamle elever, men da ikke alle er på Facebook, vil de også gennem denne artikel række ud til gamle elever og lærere.

De lover, at de tilmeldte kommer til at sidde til bords med deres klassekammerater. Det sker ved, at man på tilmeldingen skriver afgangsår og klassebogstav. Fx Jakob Klinggaard 1983A.

Man kan tilmelde sig her:
www.place2book.com/da/sw2/sales/ibwo1uvb1h

Klik på linket – eller besøg Facebook-gruppen  ”Os der var unge i Skødstrup”. Man kan også sms’e Jakob Klinggaard på 2895 4360 og høre mere.

Det bliver en storstilet fest med mad og drikke samt musik fra ”dengang”. Van Gok og andre gode bands spiller op til dans.

Van Gok Band
Van Gok Band blev dannet i 1977 på Skødstrup Skole og har spillet til fester på skolen og i Sokkehuset, Gl. Løgten marked og Løgten kro.
Bandet blev gendannet i 2017. Musikken skriver de selv, og derudover spiller de musik af Thin Lizzy, Deep Purple etc. Til festen spiller Van Gok Band kun egne numre.

Der er to andre bands, Rave On og Rock Band.dk. Begge bands har en guitarist fra Van Gok Band

Man skal melde sig senest 30. maj, hvis man vil med til festen.

Læs hele aprilnummeret 2024 på PDF

Relaterede artikler

Et tableau blev stillet frem til eleverne, så de kunne blive inspireret af blodstænk, spillekort, penge og en paryk.
Børn og unge

”En mand er fundet død ved Sokkehuset”

150 elever fra 6. klasse på Skødstrup Skole har i et projekt arbejdet med den lokale forfatter Annie Bahnson, der har fået lov at inspirere hele årgangen til at skrive krimier. Vil du vide, hvad der skete, så start ved Sokkehuset – og tag din smartphone med på eventyr.

Red Barnet-gruppen fra 6. f. på Skødstrup skole: Anton, Magnus, Maria og Filipa.
Børn og unge

Mere fokus på fattigdom

6. f på Skødstrup Skole havde i slutningen af 2023 en projektuge, hvor temaet var hjælpeorganisationer.
En af grupperne i klassen valgte at skrive til 8541-bladet om sit arbejde med Red Barnet, og resultatet følger her: