”Mit liv vil nok gå i stå, hvis jeg ikke foretager mig noget.”
Det er Annie Bahnsons korte svar på, hvorfor hun er frivillig og har været det i mange år. Så meget gang har der været i hende, at hun i 2008 modtog Løgten-Skødstrup Borgerforenings initiativpokal.
Bladet 8541 har mødt hende til en snak om frivillighed, og efter snakken og fotooptagelsen kan vi berolige alle:
Nej, der er ingen risiko for, at Annies liv går i stå! Hun er et legende menneske, der ikke kan sidde stille.
Beder man hende lave en vejrmølle i sit skoletøj på det frosne græs, så gør hun det uden videre, flere gange endda, så Thomas får det rigtige billede i kassen.
Tosserier og funk
Det er sådan, at hun er, når hun træner 30+ kvinder hver torsdag aften i SSFs gymnastikafdeling. Hun kalder træningen for ”Torsdagstosserier for trimmede tærter” – i hvert fald indtil der kommer et nyt indfald på bogstavrim. Da hun fik pokalen, havde hendes hold titlen ”Formiddagsfunk for forstadsfruer”.
”Det hele er drevet af lyst og glæde,” siger hun om stemningen i gymnastikafdelingen, hvor hun elsker at være sammen med kvinderne og de andre frivillige.
”Det hold, jeg har nu, er nogle energiske glade kvinder, der kan lide at bevæge sig. Der er en fantastisk stemning, og mindst en gang om måneden slutter vi af i Midtpunktets Cafe med et glas vin eller sådan noget. Sidste år tog vi sammen til landsstævne i Aalborg og havde nogle dejlige dage sammen.”
Fordi det er fedt!
Hun har tænkt en del over, hvorfor gymnastikken ikke kun giver 30+ kvinderne et boost, men i lige så høj grad hende selv:
”Som instruktør giver jeg min glæde videre, og jeg får den glæde tifold igen, hvis jeg formår at begejstre deltagerne. Det er en helt anden ”valuta” end at få løn for et almindeligt arbejde. For det, at man ikke får løn for det, giver bare et endnu større engagement, og her er ingen regler. Jeg gør det, fordi det er fedt! Ja, jeg kan tale mig varm om sådan noget…” smiler Annie.
Fra militaristisk til fri gymnastik
Annie Bahnson flyttede i 2000 til Skødstrup sammen med sin mand. Først i et rækkehus, og nu bor de på Tronkærgårdsvej.
Men det var ikke i Skødstrup, at hun begyndte livet som frivillig. Det har hun i virkeligheden altid været.
”Da jeg gik i 9. klasse i Tjæreborg ved Esbjerg, blev jeg træner for et gymnastikhold. Jeg var elitegymnast, men det var meget militaristisk a la Kaptajn Jespersen-gymnastik. Men som træner så jeg, hvor sjovt det kunne være at lave gymnastik uden konkurrence eller skældud. Det var virkelig et ’blast’!
Senere tog hun læreruddannelsen og naturligvis med idræt som linjefag. Hun gelejdede bevægelse og idræt ind i så mange timer som muligt.
I Skødstrup var det naturligt for hende at blive hjælpetræner, da parrets børn begyndte at gå til gymnastik. Så gik det slag i slag med flere børne- og ungdomshold med spring, rytme og det hele.
”Jeg har jo altid slået vejrmøller og lavet flik-flak, og så er det en gave at se mine egne børn gøre det samme!”
Brug for flere frivillige
Hun håber, at gymnastikafdelingen kan tiltrække flere frivillige, for der mangler faktisk trænere. Hvis du overvejer at blive frivillig, men synes tiden er for knap, så lyt til Annie Bahnson, som har tid til to jobs (lærer-vikar og i gang med en omsiggribende forfatterkarriere), til familien, til at dyrke salsa og alt andet, som hendes impulser overtaler hende til.
”Der er noget enormt befriende i frivilligt arbejde. Man får mere, end man giver, og man kommer ind i et fællesskab. Frivillighed er en indgangsbillet til lokalsamfundet! Endelig får man nogle brandgode kurser. Det er et eldorado.”
”Men hør nu,” afbryder Annie sig selv:
”Det er jo i virkeligheden dem i bestyrelserne, der gør det største arbejde. De har ikke meget kontakt med brugerne, men skal alligevel organisere alt muligt, lave regnskab og så videre – og imens har vi instruktører glæden sammen med medlemmerne. Det skal man lige huske!”
Næste i stafetten:
Vi spørger Annie, hvem vi bør skrive om næste gang i frivillig-stafetten.
”I skal vælge Ulla Vig Astrup! Hver lørdag formiddag tilbyder hun styrketræning, bare sådan.”
Af Birger Agergaard
Foto Thomas Nykrog
