Håndboldskole 2019

Årets håndboldskole er nu veloverstået. 75 piger og drenge fra U9, U11 og U13 deltog.

Håndboldskolen startede med fælles opvarmning til musik og rytmer, som gav både sved på
panden og smil på læben. Herefter bød lørdagen på forskellige træningsmoduler som presspil
og forsvar, finter, skud og boldsikkerhed. Alle holdene kom også omkring sandbanen til en gang
beachbold i solskinsvejr. Som afslutning på dagen blev alle deltagerne inddelt i hold på kryds og
tværs af årgangene og prøvede kræfter med blandt andet ballebold, skateboard-curling og
Adidas’ agilitybane. Sjove og anderledes måder at være sammen på. Træningsmodulerne fortsatte
om søndagen, og herefter blev der afholdt en turnering i skumhåndbold. Alle holdene kæmpede
bravt, og turnerings to puljevindere blev kåret.

Begge dage blev der serveret frugt og juice i pauserne, og Cafe F&F stod klar med varm frokost til alle 75 deltagere.

Som afslutning på årets håndboldskole fik alle deltagere overrakt et diplom og en fin håndboldstatuette.

Skødstrup Håndbold siger tak til alle deltagere, besøgende forældre, hjælpere og ikke mindst trænerne
for at give deltagerne en fantastisk weekend i håndboldens tegn.

Også en stor tak til vores sponsorer: Sportmaster, Adidas, Netto, Super Brugsen, Carletti, Eniig og Cafe F&F.

Se nogle stemningsbilleder her

Relaterede artikler

Kultur

Vi spørger partierne om fritid, kultur og sport

Kommunalvalget er meget tæt på nu – tirsdag 18. november. Er du klædt på til at sætte krydset? … De sidste kandidatspørgsmål handler om fritid, sport og kultur. Vi har spurgt om ungesteder, svømmehal, rekreative cykelstier, danse- og musikskoler.

Magnus Holm passer målet og får ros, når han redder.
Krop og sundhed

De er +65 og har stadig boldøje

Tempoet er behersket og bevægelserne en anelse stive. Men ihærdigheden og boldøjet er intakt, når fodboldspillerne fra Old boys +65 mødes mandag aften til en omgang træning på banerne ved Studstrup.