Corona kom til Danmark, forsvandt næsten igen, men har ikke lukket døren efter sig.
Hvordan har den påvirket os indtil videre? Til en større refleksion over vores sårbarhed som menneske i en global verden? Kommer vi til at tale om et samfund 0, som patient 0? Et samfund som på overfladen ligner sig selv, men er helt forandret. For også samfundet er ramt af virussen.
Frontlinje-medarbejdere i sundhedsvæsenet tilsidesætter egne behov for at arbejde både hårdt og risikofyldt for hele samfundet. Andre holder samfundet i gang og passer på os trods svære vilkår. Der er mange faggrupper som udfører livsvigtige funktioner hvilket er blevet klart under krisen.
Bevidstheden om god håndhygiejne er rigtig god som fast rutine mange gange om dagen for forebyggelse af Corona og mange andre sygdomme. Det gælder i byens butikker, cafeer og virksomheder, i skolen og institutionen og på biblioteket, hvor det er vigtigt at bakke op om tiltag til at passe på hinanden og holde afstand. Bruge mundbind i offentlig transport, så vi kan færdes trygt, også i morgen.
Det er vigtigt for os at mødes fysisk og være sammen. Online-fællesskaber er fint, men erstatter ikke det fysiske fællesskab. Det har vi erfaret over sommeren, hvor man mødes udenfor i grupper og hygger med musik etc. Måske ikke altid til glæde for naboerne hver aften og i sene nattetimer, og oprydning der ikke følger med. Der er musik til ulempe.
Der er et stort behov for, at arbejdslivet og dermed produktionshjulene er i gang, men sammenhængskraften i samfundet er ikke kun økonomisk. Den er i meget stor grad også båret af de mennesker, vi er i fællesskabet. Af hvordan og hvorvidt vi hjælper og passer på hinanden.
Inger Thranholm, formand for Skødstrup Fællesråd
Læs mere i 8541 -dit lokale blad (september 2020)
