Skip to content

Vi dykker ned i Facebook

Illustration? Et Facebook-ikon? Eller et skærmskud fra siden?

Kender du vores Facebook-side ”8541 Borger til Borger”? Den er værd at følge, hvad der da også er over 4300 borgere, der gør.

Dels er der mange gode fif at hente om alt fra frisører, elektrikere og til tricktyve, fotovogne og bortløbne husdyr.

Der er selvfølgelig også en del ævl og kævl, så vores administrator må bede om den gode tone eller lukke en tråd.

Men mange diskussioner er brugbare. Vi har trawlet ned over siden og slået ned på et par af dem til dette nummer af bladet:

Tunnelen savnes

En borger skrev: Jeg har ca. kl. 15:45 set tre børn gå over skinnerne på stykket ind mod Løgten Østervej. Det lignede, at nogen havde fundet en smutvej hjem, hvilket selvfølgelig er ufarligt nu, hvor der ikke kører tog. Det kan dog også blive en dårlig vane, som fortsættes efter togene kører igen.

Dette indlæg fik andre til at pege på den manglende tunnel under Grenåvej – det vil være godt at tippe TV2 Østjylland. Det er med at få tunnelen bygget nu, så længe togene ikke kører, skrev hun.

Men jorden, som tunnelen og stien skulle ligge på, er privatejet, og kommunen kan ikke komme overens med jordejeren.


Som forældre – så børn?

En anden diskussion i samme boldgade – børn i trafikken. En borger skrev:
Kære forældre! Vær søde at lære jeres børn at færdes i trafikken! Jeg var her til eftermiddag ved at køre en lille dreng ned, han så sig slet ikke for og kørte bare over et kryds. Jeg skulle samme vej som ham og han kørte og lavede slalom på vejen og var flere gange ved at køre ud foran bilen, det var helt vildt ubehageligt!!
En anden svarede: Kan man forvente, at børn køre ordentlig i trafikken, når vokse ikke gør det???
En tredje kommenterede: Børn lærer af voksne og gør som voksne.
Det var anledningen til, at endnu en borger blandede sig:  Det synes jeg nu lige vi må komme lidt udover og så få lært de poder, hvordan og hvorledes man agerer i trafikken! Desuden er jeg træt af at alle skære over en kam, de fleste ved godt hvordan man skal køre!
En mor skrev: Man kan vel bruge dette opslag til lige at åbne en snak under middagsbordet, om ens egne børn oplever at nogle af kammeraterne kører uforsvarligt – man behøver jo ikke komme med beskyldninger, men en genopfriskning af betydningen af, at man kører ordentligt kan man vel ikke få for ofte –

 

En aktiv borger

Så til noget helt andet. En tilflytter skrev, at hun meget gerne vi vide mere om Skødstrup og om, hvor og hvordan hun bliver en aktiv borger.

Opslaget gav mange ’likes’, og her er nogle af kommentarerne:

  • Du kan blive frivillig i Midtpunktet, der er altid brug for hjælp ved fastelavn, juletræsfest osv. Det er en god måde at møde andre fra byen 
  • Der er en FB-gruppe for frivillige: Team Frivillig.
  • Sikke en skøn melding. Team Frivillig er et meget godt sted for nye at starte netværk op, og der er også mange foreninger og grupper, hvor man kan give sit besyv med ift. interesse: fx sport, arbejde for at få en svømmehal til byen, lokalbladet 8541, Løgtenløbet og meget andet.

Af Birger Agergaard

læs mere i 8541 -dit lokale blad (marts 2018)

Relaterede artikler

Hvis stien rundt om søen bliver retableret, og der kommer en folkeskov med et stiforløb, bliver det gode tider for fodgængere og motionister. (foto fra indvielsen af søen i 2016, Thomas Nykrog)
Attraktivt bymiljø

Søndersø og Sønderskov – et stort puslespil

Det var nærmest et overflødighedshorn, der blev serveret på borgermødet om Skødstrup Søndersø sidst i marts. Der var næsten lige så mange gode ideer som tilhørere på mødet, som desværre kun talte ca. 25.

Hele familien var til stede, da Hjalmar i fjor blev tysk mester i amerikansk fodbold.
Børn og unge

Hjalmars passion for amerikansk fodbold

Da Hjalmar Skyt Nielsen i fjor blev tysk mester i amerikansk fodbold med sin klub Potsdam Royals foran 10.000 tilskuere, var det højdepunktet i en bemærkelsesværdig karriere, som ingen havde forudset, da han som dreng spillede fodbold i Skødstrup IF.

Her er, hvad aktivitetsgruppen forestiller sig ved Skødstrup Søndersø.
Attraktivt bymiljø

Flere skal kunne bruge Skødstrup Søndersø

Der er masser af ønsker for området ved Skødstrup Søndersø, og altsammen handler om, at flere mennesker skal kunne bruge det fantastiske, men kun lidt benyttede areal.