Kaptajn på egen båd

”Kaptajn på egen båd” er et introduktionsforløb til børn, der gerne vil lære at sejle. Det finder sted i Kaløvig Bådelaugs Ungdomsafdeling med et særdeles kvalificeret træner-team. Vi har fulgt nybegynderne og de, der allerede har sejlet et stykke tid.
 

”Vi har cirka 40 børn mellem 8 og 17 år. Cirka halvdelen kommer fra hjem, hvor forældrene selv er sejlere. Der er flest af de yngste, og der er flest piger. Det med pigerne er også en tendens, man ser i resten af verden,” fortæller Erik Ørsted fra Styregruppen. ”På vores introduktionsforløb bliver børnene i stand til at styre deres egen båd.”

200615 Kaløvig sejlerskole 02 

 200615 Kaløvig sejlerskole 08
”Børnene behøver ikke at købe eller medbringe noget som helst,” supplerer træner Bo Jarvig. ”I starten låner man en optimistjolle, senere kan man leje en, og siden vælger de fleste at købe deres egen båd. De fås brugt fra 6000,- kroner. Det lyder måske af en slat penge, men man skal lige huske, at den kan sælges videre, når børnene er vokset fra den. Et års kursus koster 1200 kroner.” På spørgsmålet om børnene skal kunne svømme, er svaret nej. ”Tidligere skulle de kunne svømme 200 meter, men det er ikke et krav i dag,” siger Bo. Forklaringen får vi dels lidt senere på havet, hvor der er en træningsbåd for hver cirka fem optimistjoller og dels da ungerne efter træningen tumler rundt i havnebassinet. De behøver ikke at kunne svømme. Men det kan de. ”Faktisk går vi og arbejder på et projekt, hvor børn helt ned til fem år kan prøve at sejle og blive trygge og sikre på havet,” tilføjer Bo og afslører, at krabbefiskeri dog også kunne blive en del af projektet, som forventes præsenteret senere på året.
Kaløvig er en af de absolutte topklubber i Danmark, og de unge trænere, der er tilknyttet børnene, er yderst kompetente. Mange af dem har både DM og VM i forskellige klasser på cv’et, men Bo og de andre ledende trænere er lige så opmærksomme på, at de unge trænere skal være i stand til at være rollemodeller og til at kunne give deres viden videre til næste generation af sejlere på en god måde.
Betyder det så, at Kaløvig er en eliteklub? ”Næh,” svarer Bo. ”Vi er en sportsklub med en elitær tankegang, men vores hovedmål er at give folk lyst til at sejle hele livet. At vi så samtidig kan støtte dem, der ønsker at være elitesejlere, kan man kalde et glædeligt biprodukt.”

På tur med:
Kaptajn Tora, 10 år
Tora Aviaya på ti år kommer fra Skødstrup. Hun er et godt eksempel på, hvor langt børnene kan komme med en sæsons sejlundervisning i Kaløvig. ”Jeg har sejlet i lidt over et år,” fortæller hun. ”Det var far, der sagde, at jeg skulle prøve, og det er sjovt at sejle”, fortsætter Tora med et energisk nik. ”Jeg kendte én af de andre piger, dengang jeg blev meldt ind. De andre har jeg lært at kende i klubben. Det bedste ved at sejle er at være sammen med vennerne, og så at vinde!”. Tora har allerede vundet Vestindien Cup og et klubmesterskab. Hendes drøm er at komme til at sejle en af de hurtige 29’er joller med en besætning på to.

200615 Kaløvig sejlerskole 14  200615 Kaløvig sejlerskole 15

Tekst og foto Thomas Nykrog

 Læs mere i 8541 -dit lokale blad (august 2020)

Relaterede artikler

en stor platform med telt har givet spejderne ly og læ efter et par sæsoner under åben himmel
Børn og unge

Tag over hovedet giver nyt liv til spejderne

FDF-spejderne i Løgten-Skødstrup går trygt efteråret og vinteren i møde. Foreningen har nemlig fået væsentligt bedre faciliteter på det nye tilholdssted på Engskovvej syd for kirkegården.

Optimistjolle på vandet
Børn og unge

Hop i jollen!

Så er Jolleafdelingen i Kaløvig Bådelaug klart til sæson 2024. Vi starter op med alle holdene i ugen lige efter påske, her bliver der hver eftermiddag sejlads for alle klubbens unge sejlere

Børn og unge

Glade børn giver energi på en mørk mandag

Frivillig i Skødstrup Sportsforening.

Hver mandag i vinterhalvåret står Gitte Lymann Birk sammen med sit trænerteam klar til at modtage op mod 30 børn i alderen 6-8 år til springgymnastik.