Lokal optik på Torvet

 ”Vi skal nok nå det,” smiler Pia Prilvang og viser rundt i den næsten færdige smukke butik.
Og når dette læses, ER optikeren åbnet og fuld køreklar.
”Vi har været i optikerbranchen igennem 30 år – de seneste 14 år som selvstændige,” beretter Pia.
Hendes forretningspartner Kim Berg supplerer: ”Det har været i engros-leddet, vi har opereret og solgt alt fra større maskiner til små skruer til optikere.”
Men nu flytter parret virksomheden til Bytorvet – og udvider med butik med salg af briller og kontaktlinser under navnet ”Bytorvets Optik”.
”Vi har selv boet i området i mange år og glæder os til at servicere det lokale publikum,” siger Pia og fortsætter: ”Vi satser på god, gedigen service, og alle, der bestiller tid hos os til snak og orientering om nye briller eller kontaktlinser, afsætter vi minimum en time til. Her spises kunden ikke af med små tidslommer.”
I det daglige bliver det mest Kim og den nyansatte optiker Sophie Bødskov, man møder i butikken.

Støtter orantuganger
Bæredygtighed og danske leverandører satser man meget på. Således forhandler man bl.a. det danske produkt Monkey Glasses, der støtter tiltag for nødlidende orangutanger.
Som noget helt specielt fra ”miljøgodteposen” nævner parret de kontaktlinser, de forhandler.
”De er lavet i en hel nytænkt proces, som i fremstillingsværktøjer og færdigt produkt bruger 80 procent mindre plastik end konventionelle linser. Det er temmelig meget årligt for en gennemsnitlig forbruger af linser – og det tæller virkelig i klimaregnskabet,” fortæller Kim Berg.
Indehaverne glæder sig og håber generelt, at der vil komme flere spændende butikker til de eksisterende på ”strøget” gennem Løgten.
”Vi har et håb om, at områdets befolkning – med de mange nye tilflyttere – vil bruge byen til shoppingtur. Og en håndfuld flere nye butikker vil hjælpe den ide på vej. Nu byder vi i hvert fald ind med vores,” smiler Pia.
En god, ny og frisk tanke.
Måske man skulle prøve at se det hele med nye briller.

Tekst og foto Niels Dal

 Læs mere i 8541 -dit lokale blad (november 2020)

Relaterede artikler

Erhverv

Høgh har solgt, men slipper ikke bilerne

Efter 34 år er det ikke længere Henrik Høgh, der kører biler op på liften, når de skal repareres. Værkstedet er blevet solgt, men han slipper ikke bilerne helt. Henrik Høgh vil nemlig fortsat sælge biler gennem Høghs Bilsalg, der nu er en selvstændig virksomhed.

Kasper Jakobsen tilbringer en stor del af arbejdsdagen i studiet, hvor videoerne optages.
Erhverv

Ro i maven som aktieinvestor?

Ingen ved, om der i morgen udbryder en ny finanskrise, heller ikke 36-årige Kasper Jakobsen fra Jadevej i Skødstrup. Han lever ellers af at fortælle om aktier, hvordan de udvikler sig over tid, og hvordan man kan undgå at begå alt for mange fejl som investor.

Tre partnere har overtaget Høghs Auto. Fra venstre er det Tomas Parsberg, Lars Christensen og Peter Lillienskov, der er daglig leder.
Erhverv

Svenden overtager Høghs Auto

Det er et velkendt ansigt, der har overtaget værkstedet hos Høghs Auto. Peter Lillienskov har arbejdet som svend i firmaet i ni år, og de seneste år har han været med til at styre virksomheden.