Lokalplan for Løgten Bymidte på vej

Satellitbillede: Området mellem Hjelmagervej og superBrugsen

Af Birger Agergaard

Efter mange udsættelser og forhandlinger er der endelig kommet gang i lokalplanen for Løgten Bymidte. Nu forventer Aarhus Kommune, at lokalplan nr. 1252 kan komme i offentlig høring før sommerferien.

Det er planen for det store midtbyprojekt i Løgten, hvor der skal bygges nyt mellem Hjelmagervej og SuperBrugsen. Her skal opføres 108 boliger – nogle af dem bliver almene – på i alt 10.000 kvm., og der etableres 1.300 kvadratmeter erhvervsareal. Ud mod Grenåvej skal der bygges i varierende højder på tre til højst fire etager, og bagved kan der bygges op til fem til seks etager tættest på SuperBrugsen.

Planprocessen startede helt tilbage i 2019, så det har krævet stor tålmodighed fra udviklernes side. Noget af forsinkelsen skyldes, at der skulle findes ny finansiering, og senere skulle kommunen undersøge grundvandet.

Attraktivt byrum
Det er HPD Group, som ejer projektet og vil bygge boliger til både enlige, par, familier og seniorer. Lars Sørensen ejer de gamle bygninger, som skal rives ned.

HPD Group ønsker også at bidrage til at gøre byrummet mere attraktivt, så vejtræer mellem vejbanen og cykelstien bliver en del af projektet. Cykelstien gøres bredere end i dag, så der bliver plads til ladcykler.

Til gengæld bliver der ikke plads til p-pladser på Grenåvej, oplyser Lene Damgaard, der er projektleder på lokalplanen. Parkeringspladserne etableres inde på grunden.

Læs mere om lokalplan 1252 og status for projektet HER

Læs hele februarnummeret 2026 på PDF

Relaterede artikler

Legeplads for børn eller siddeplads? Begge dele!
Attraktivt bymiljø

En lille gåtur langs banen?

Har du mon allerede været forbi den lille, nye bypark langs banen bag Netto? Den er færdig nu, og man kan vælge mellem den lige vej (billedet) og en snoet vej, som krydser ind og ud af hovedstien.

Friarealet her ligger mellem Agatvej og Ametystvej – det skal vedligeholdes, og legehuset skal males. Er forsikringen mon i orden, hvis uheldet er ude? (Foto Thomas Nykrog)
Byggeri og bolig

Fællesrådet inviterer bestyrelser

Skødstrup Fællesråd inviterer alle grundejerforeninger m.fl. til møde tirsdag d. 20. oktober kl. 19.00 i Folkehuset Skødstrup, Grenåvej 701, lokale 1 & 2
I dagspressen har der været adskillige historier om grundejerforeninger, som fik ”en voldsom regning”. Når journalisterne i den sammenhæng skal bruge en ekspert, ringer de ofte til Henning Boye Hansen, BDO.