Marcus mangler ikke noget at lave

For et år siden blev Marcus Lykke Andreasen fra Skødstrup Skole valgt ind i Aarhus Kommunes Ungebyråd. Her har han indflydelse på mange skolerelaterede forhold, men ungebyrådet har i sin tid også diskuteret alt fra klima, skraldespande, alkohol og til ordblindhed. Han interesserer sig for

Derfor har vi på 8541 taget en snak med den 15-årige Marcus omkring aktivitetsmuligheder lokalt i Skødstrup-området – hvad savner han som ung, eller måske savner han ikke så meget?

”Der tror jeg, at jeg må skuffe dig,” smiler Marcus. ”Det er ikke noget, jeg har tænkt over, jeg mangler ikke noget at lave.”

Alligevel når vi i samtalens løb frem til noget – derom senere.

I sin hverdag har Marcus nok at tage fat i, ikke bare i afgangsklassen 9.C. og de lektier, der følger med. Han spiller også badminton og går til spejder – og så er der naturligvis ungebyrådet. Han kom ind i dette arbejde via Senatet Nord, som er en del af ungdomsskolen Ung i Aarhus Nord. Senatet er baggrundsgruppe for ungebyrådet, og altså et springbræt til selve ungebyrådet, hvis man er så heldig at blive valgt.

Sammen med venner
Når han så alligevel har tid til overs, er han ofte sammen med venner, til fester og sådan. Det foregår som regel hjemme hos en af dem.
”Vi tager også nogle gange ind til byen, og det er meget forskelligt, hvad vi laver der. Vi tager nogle gange til Aros, Dokk1, i biografen og sådan.”
Hvad med Skødstrup?
”Der er ikke så meget at lave… Altså ud over det sport, jeg går til. Joe… man kan gå i ungdomsklubben. Jeg går der ikke selv, og jeg kender heller ikke rigtig nogen, der gør det.”

Er det fordi klubben ikke har nok tilbud?
Nej, for klubben vil gerne have, at man selv skal være med til at finde på noget. Man får ikke tilbudt en ”pakke”.”

 

Lidt om alkohol
Marcus er også helt på det rene med, at når de ældste elever ikke benytter klubben så meget, kan det godt hænge sammen med, at man ikke må drikke alkohol her.
”Vi må jo indrømme, at alkohol tit er samlingspunktet for de unge. Så er problemet jo, hvor vi kan være.”

Marcus husker Ung Fredag i Midtpunktet – en aktivitet uden alkohol, som heller ikke kører mere.

”Jeg synes nu, at det var et fedt initiativ, så måske kunne det tages op igen. Det ville være godt,” siger Marcus til slut i interviewet.

Af Birger Agergaard

 Læs mere i 8541 -dit lokale blad (september 2019)

Relaterede artikler

På banen og i fuld fart – det er det, som det hele drejer sig om.
Børn og unge

17 år og med fart i blodårerne

Mens mange jævnaldrende bruger fritiden på fodbold, fitness eller computerspil, har 17-årige Daniel Møller Andersen fra Lauritshøj i Skødstrup valgt en helt anden vej. For ham handler livet om fart, præcision og duften af benzin. Allerede som 12-årig begyndte han at skrue på knallerter og gokarts – og siden da har der ikke været nogen tvivl: racerkørsel er hans store passion.

U15 pigerne sammen med trænerteamet. Initiativtagerne til holdet var Heidi Slyk (nummer to fra højre) og Per Overgaard (bagest).
Børn og unge

Danmarks bedste pigefodboldhold?

Heidi Slyk Simonsen er træner for U15-pigerne i Skødstrup og har været det, siden de var fem år gamle, hvor hun og Per Overgaard blev enige om, at de skulle starte et fodboldhold for deres døtre. Der er flere af pigerne, som spiller på holdet, der har været med fra starten. De har et helt særligt sammenhold og træner på tværs af tre årgange (7-8-9 klasse). De er gode til at spille fodbold og passe på hinanden.

Børn og unge

Vi spørger partierne om skole og børnepasning

Kommunalvalget holdes tirsdag 18. november, og inden da holder Skødstrup Fællesråd et stort vælgermøde i Midtpunktet, nemlig mandag 27. oktober, hvor partiernes spidskandidater kan gøre os klogere på, hvem vi skal stemme på.