Margueritten 30 år – mindst!

Sushiforretningen deler lokaler med Margueritten

Af Birger Agergaard Foto Margueritten

Dronningens favoritblomst Margueritten gav i 1991 navnet til spisestedet mellem Skæring og Skødstrup. Margueritruten blev indviet det år, og ejeren af fastfoodrestauranten valgte navnet, da den netop ligger på ruten.

Netop nu fejrer spisestedet 30-års fødselsdag. Men sandsynligvis er det endnu ældre. Indehaver Henrik Harmsen, som forpagtede stedet i 2019, fortæller, at flere gæster har spist der i 80-erne og nok endnu tidligere. Hvis nogen af vore modne læsere i 8541 ved mere om oprindelsen, kan man skrive til redaktor@8541.dk

Siden Harmsens overtagelse er det gået stærkt. En ny og større Margueritten stod klar sidst i 1999, men kun få måneder efter ramte coronaen. Efter genåbningen er folk igen valfartet til spisestedet og minigolf-banen. Og denne sommer har været helt fantastisk, lyder det fra Henrik Harmsen.

En nybygget sushi-forretning skulle efter planen være startet ved siden af Margueritten, men det trækker ud med tilladelserne, fordi stedet ligger i landzone. Indtil Bar’Sushi er bygget, er køkkenet nu indrettet i en del af Margueritten, men det er stadig en selvstændig virksomhed.

Relaterede artikler