Med alle tilladelser i orden er det lovligt at trawle efter muslinger i Kalø Vig. Men betyder bestemt ikke, at det er i orden, fastslår flere lokale med kendskab til forholdene.
Det er ikke mindst fordi vi er tæt på havet, at det er så skønt at bo i 8541. Nogle af os surfer eller står på vandski, andre sejler eller fisker. Andre igen går i vandet om sommeren – og nogle endda her om vinteren. Og alle nyder at gå en dejlig tur langs stranden.
Spørger man derimod i Miljø- og Fiskeriministeriet, kendes smukke Kalø Vig som ”Produktionsområde 60”. Det gør det tilladt at trække store, tunge trawl hen over havbunden, så familien Danmark kan få blåmuslinger på aftensbordet.
Så vidt, så godt. Problemet er bare, at bugtens fauna er meget skrøbelig. Fiskebestanden har det ikke nemt. Henning Kongstad fra Studstrup har fisket fra jolle siden 1970. ”De første 20 år var fiskeriet fint”, husker han. ”I 90’erne var der nærmest ingen fisk på grund af forurening. Langsomt kom fiskene igen, men for tre år siden gik det galt igen”. Baggrunden for det var, at regeringen og fiskerimyndighederne i 2016 gav en særlig ordning om forsøgsfiskeri til storfiskerne. De fik dermed skjult adgang til tonsvis af muslinger, som ikke bliver talt med i deres regnskab for, hvor mange fisk de måtte hive op. ”Vi kan se, at det er bundfiskene, der er hårdest ramt”, fortsætter Henning. ” Det er i hvert fald gået hastigt tilbage med fiskebestanden. Det mener jeg kan skyldes muslingeskraberiet, og det siger andre, jeg har talt med, også.” slutter Henning.
Miljøproblemerne skyldes ikke udelukkende muslingefiskeriet. Men muslingerne spiller en vigtig rolle. Muslingerne er med til at rense vandet i det iltfattige farvand og dermed skabe bedre levevilkår – også for fiskene.
Derfor er muslingefiskeriet et problem. Dels fjerner det for hver gang tonsvis af muslinger, og samtidig beskadiges havbunden af trawlene.
Steen Carstens er fritidsdykker og bor ud til bugten. ”Jeg har dykket mange år i Kalø Vig. De sidste tre år har der ikke været skrubber, ising eller pighvar. Bunden virker flere steder som en død ørken. Det er utroligt, at man tillader trawling i et så følsomt naturområde,” fastslår Sten. ”Man ser heller ikke megen fiskeyngel. Det virker som om de naturlige gemmesteder forsvinder, når bunden gang på gang bliver skovlet igennem af trawleren.”
Hvad kan vi gøre?
Hvem har ansvaret? Tilsynet med havmiljøet påhviler et stykke ud kommunen, eller rettere kommunerne, da Kalø Vig jo støder op til både Aarhus og Syddjurs. Lokale med kendskab til forholdene siger samstemmende, at miljøforholdene i Kalø Vig i disse år forandrer sig til det værre, uden at der bliver grebet ind. Love og regler sorterer under Miljø- og Fødevareministeriet. Sagen illustrerer ganske godt, at det måske slet ikke er nogen god idé, at miljø og fødevarer hører under samme ministerium. Der er en oplagt interessekonflikt, som ville komme bedre frem, og forhåbentlig blive bedre løst, hvis industri og miljø havde hver deres stemme. Med en uge til deadline bad vi ministeriet forholde sig til den lokale utilfredshed med muslingefiskeriet. Ministeriet svarede, at man skulle bruge mere end en uge på at svare. Vi har derfor bedt om et svar, vi kan bringe, når vi tager sagen op igen på et senere tidspunkt.
Det er ikke nemt at hjælpe miljøet i bugten så længe, det er lovligt at fiske muslingerne. En klassisk, oplagt og effektiv måde er at boykotte blåmuslinger hos fiskehandlere og i supermarkeder og på den måde fjerne det økonomiske incitament til at fiske muslinger i Danmark. En anden og måske bedre mulighed er at arbejde for, at muslingefiskeri bliver forbudt her i lighed med andre steder, så længe miljøet i Kalø Vig er så belastet, som det er.
Tekst og foto: Thomas Nykrog
Læs mere i 8541 -dit lokale blad (november 2019)
