Udplantning af ålegræs er en succes

220702 Operation Ålegræs 03
Frivillige i gang med at klargøre ålegræs til udsætning (2022)

Tekst: Majbrit Oddershede – Foto: Thomas Nykrog og Morten Rasmussen

For halvandet år siden blev der plantet ålegræs ud i Kaløvig Bugten i håb om at forbedre havmiljøet. Nu viser en ny undersøgelse, at prøveudplantningen har haft en effekt. Der er flere fisk.  

Tilbage i 2022 var Willi Nors fra Studstrup en af de frivillige kysthjælpere, der hjalp med at sætte 1350 ålegræsskud ud i vandet nord for Studstrup. Ifølge en undersøgelse lavet af DTU har arbejdet langt fra været spildt.  

”Jeg håber, at det gode resultat kan være med til at vise folk, at vi lokale kan gøre noget for at forbedre havmiljøet,” fortæller en passioneret Willi Nors.

Dobbelt så mange småtorsk
Det er to studerende fra DTU Aqua, der har undersøgt, om prøveudsætningen har haft nogen effekt. Igennem en periode har de og en gruppe frivillige fisket i prøveområdet. Både over ålegræsset men samtidig også over et område i nærheden med nøgen sandbund.

220702 Ålegrænsplantning 02
Lokale dykkere plantede de 1350 skud ålegræs.

Den efterfølgende optælling viser, at der blev fanget næsten dobbelt så mange småtorsk i ålegræsbedene sammenlignet med fangsten over den bare bund.

”Resultatet viser, at ålegræs i den grad spiller en vigtig rolle, og vi skal have meget mere af det i bugten,” fortæller Willi Nors, der udover at være frivillig i foreningen Kysthjælperne også er aktiv i Danmarks Naturfredningsforening.

Han uddyber: ”Der er lang vej endnu. Det er stadig en forudsætning, at vi mindsker udslippet af kvælstof med cirka 33 procent.”

Ålegræs fungerer som levested for fisk. Samtidig kan græsset binde og lagre kvælstof og CO2. Derfor vurderer flere havmiljø- og klimaeksperter, at der fremadrettet skal plantes langt mere ålegræs.  

”Medio oktober 2023 groede ålegræsset stadig. Den voldsomme storm fra øst den 20. og 21. oktober 2023 rev mange ålegræsplanter op med rode. I forsommeren 2024 kontrollerer vi, om de udplantede planter overlevede stormen.”

 Nyt projekt på vej
Næste projekt, som Willi Nors og Kysthjælperne tager del i, er lige på trapperne. Om kort tid sætter de i samarbejde med fritidsfiskerne i Kaløvig Bådelaug tre liner ud i bugten, hvorpå der skal dyrkes blåmuslinger. Til efteråret sænkes de dyrkede blåmuslinger ned på bunden. Håbet er, at de dyrkede blåmuslinger kan danne grundstammen for et nyt muslingerev.

Læs hele majnummeret 2024 på PDF

Relaterede artikler

Jo tættere du kommer på Vosnæs (især blå og rød ring), jo mere udsat bliver man for lavfrekvent støj og infralyd. Det kom frem på borgermødet i sommer, og nu er den videnskabelige artikel om det fagfællebedømt og publiceret.
Energi og miljø

Vindmøllestøjen: Skræmmebilledet holder vand

Videnskabelig artikel dokumenterer, at vindmøllers lavfrekvente støj og infralyd kan give gener som søvnforstyrrelser, migræne, forhøjet blodtryk og stress. Og at dyr trækker væk fra de områder.

Kortet her viser, hvor første del af vand- og naturparken skal ligge. Området vest for Vorre ligger længere ude i fremtiden (perspektivareal), men Løgten-Skødstrup Vandværk finder det vigtigt at få dette område med også.
Energi og miljø

Vores drikkevand skal beskyttes

Aarhus Kommune har store ambitioner med at beskytte drikkevandet og samtidig skabe mere natur.

Området mellem Løgten og Vorre er en del af ambitionen, og der står i den nye kommuneplan og i kommunens klimaplan, at der her skal være en vand- og naturpark og ikke nødvendigvis dyrket mark. I området er der flere vandboringer, blandt andet to boringer ved de tre vindmøller.

Her er udsigten fra en grund på Vildrosevej i Skødstrup. De selvvoksede birketræer er der i strid med udsigtsfredningen, men der er en manglende logik i selve fredningen, der gør det svært at komme af med træerne.
Natur

Skal der vokse skov midt i Skødstrup?

”Borgerne her er godt trætte af, at der er vokset en skov op midt i byen. Det har aldrig været planen, og kommunen må gøre noget.”
Sådan siger Søren Koops Forsberg, som bor på Vildrosevej i Skødstrup. Det er lige over for den såkaldte Trekantgrunden, som helt tilbage fra starten af 60-erne har været udsigtsfredet. Det vil sige, at der må ikke bygges eller plantes noget, som bliver over en meter højt.