Skip to content

Egnsarkivet peger fortsat på Folkehuset

Her er nogle af mapperne, som fortæller Skødstrup-Løgtens historie.
Her er nogle af mapperne, som fortæller Skødstrup-Løgtens historie.

Af Birger Agergaard

Aarhus Kommune har misset sin forpligtelse til at anvise egnsarkivet nye lokaler, før arkivet blev sagt op fra kælderlokaler i Folkehuset Skødstrup.

Og egnsarkivet peger fortsat på, at det er realistisk at blive i Folkehuset – blot i andre lokaler, hvor det endog er muligt at dele forlokalet med andre brugere.

Det fortalte Knud Haunstrup og Peter Christensen fra bestyrelsen, da de var til foretræde for byrådets sundheds- og omsorgsudvalg – det udvalg, der har folkehusene under sig.

Peter Christensen siger til 8541-bladet, at foretræder kun varer fem minutter, så det var en koncentreret oplevelse, men medlemmerne af udvalget havde fået et skriftligt oplæg forinden. De to fra egnsarkivet følte sig hørt på det korte møde.

”De virkede interesserede og venlige. Jeg nåede at sige det, jeg havde tænkt mig, og herefter var der er spørgsmål fra rådmand Chr. Budde (V) omkring mulige lokaler i Skødstrup. Jeg svarede, at de eneste kommunale bygninger i Skødstrup er Folkehuset og skolen,” siger Peter Christensen, som er formand for Egnsarkivet.

Vil dele med andre brugere
Egnsarkivet ønsker fortsat at være i Folkehuset. Når man vælger den anden indgang til Folkehuset – fra vejen Rosenbakken – er man i niveau med nederste plan i huset. Her et lokale, delt i to, hvor det inderste kan aflåses.

”Det forreste lokale kan vi sagtens dele med andre brugere. Det bageste kan være til vore arkivalier, og de skal kunne aflåses,” siger Peter Christensen.

Han og resten af bestyrelsen ærgrer sig over, at egnsarkivet befinder sig i et limbo, hvor det er opsagt, uden at der er fundet nye lokaler. Det er en kommunal forpligtelse at huse kommunens egnsarkiver – men det er endnu ikke lykkedes. Imens er arkivalierne pakket ned, og egnsarkivet har fået udsat opsigelsen to gange, senest til 1. juli, fordi der ikke er fundet nye lokaler. Lokale folk har foreslået en række steder, men de har ikke vist sig egnede.

”Det havde været god forvaltningsskik at gå i dialog, før vi blev sparket ud. Man vidste knapt nok, hvad vi lavede i egnsarkivet,” siger formanden.

”Vi ser os derfor nødsaget til at bede sundheds og omsorgsudvalget samt rådmanden om at tage aktion nu,” siger Peter Christensen.

Læs hele majnummeret 2024 på PDF

Relaterede artikler

"Stråhatten" - eller "Cafe Valhalla"
Egnsarkiv

Løgten Bymidtes mange navne

Området i centrum af Løgten har haft mange navne. I dag hedder det Bytorvet, og før 1850 var det bar mark, så blev det til Markedspladsen, da Løgten-markedet flyttedes op fra Vosnæs pynt.

Dengang: Hovedvej til Grenå - Nu hjelmagervej før bakken op til Ny Studstrupvej.
Egnsarkiv

Tagmosevej førte helt til Grenå

Vejnavne og stednavne i Skødstrup Sogn
Hvorfor hedder de sådan?
Tagmosen er et gammelt stednavn i Skødstrup Sogn. Det er navnet på et moseområde på med et areal svarende til fem fodboldbaner. Tidligere har der været tørvegravning og høst af tagrør til stråtækning af huse.

Nielsine Mikkelsen ca. 1910
Egnsarkiv

Skødstrups første kvindelige journalist

Der er næppe mange, der kender navnet Nielsine Mikkelsen – en gæv kvinde, som var frøken livet igennem og ernærede sig som journalist ved en række tidsskrifter. Hun var vel nok Skødstrups første kvindelige journalist?