Af Birger Agergaard
”Det kommer aldrig til at ske.”
Så kontant afviser energiingeniør Niels Jørgen Rasmussen, Egå, de forventede produktionstal for tre Vestas V136 vindmøller ved Vosnæs. De lovede tal ligger 55 procent over gennemsnittet for tilsvarende vindmøller – som tilmed har samme eller bedre vindforhold.
Niels Jørgen Rasmussen har selv sommerhus i Havhuse og er med i Foreningen mod Vindmøller ved Vosnæs, men hans baggrund for at forkaste NRGi Renewables tal er ekspertens. Han er ingeniør med energi som speciale.
Han har skrevet en rapport om de lovede produktionstal for Vosnæs, hvor han har sammenlignet med de faktiske produktionstal fra 24 andre V136 vindmøller. Og der er meget stor forskel.
Direktøren for NRGi Renewables, Jakob Bundgaard, forsvarede i bladets februar-nummer det tilsyneladende paradoks, at der i et lavvindsområde som Vosnæs kan produceres masser af gigawatt. Hele 45 GWH samlet for de tre møller om året. Der er udviklet vindmølletyper, der bedre kan fange vinden i lavvindsområder, sagde han til bladet.
Han henviser til vinddata fra EMD, efter hvilke der skulle kunne produceres 14 mio. GWH pr. mølle om året. Tallet er hævet til 15 mio. GWH, da vindmølletypen er ændret til Vestas 136 4,5 MW.
”Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at der er nogle, der mener noget andet, men jeg ved ikke, hvor de har deres data fra,” siger Jakob Bundgaard.
Data fortæller en anden historie
De data har Niels Jørgen Rasmussen eksempelvis adgang til, og de fortæller en anden historie. Det er stamdata fra Energistyrelsen, som blandt andet har registreret produktionen fra 24 møller tilsvarende Vestas møller af 4,2 MW-typen. De står på sites med samme eller bedre vindforhold. Eksempelvis Skive-egnen, hvor det blæser meget samt Midtjylland og Mariager fjord, hvor det blæser omtrent som ved Vosnæs.
De møller producerer ikke 15, men i gennemsnit 9,4 MWH.
”Hvis Vosnæsmøllerne producerede med så gunstige vindforhold, ville de i bedste fald have produceret 29 GWH i 2022 og 2023,” siger Niels Jørgen Rasmussen.
”Jakob Bundgaard har selv peget på, at vi skal se ind i dataene, og det har jeg gjort. De tal, jeg har lagt frem i rapporten, kan han ikke afvise. NRGi’s tal ligger 55 procent over de faktiske produktionstal. Man kommer ikke i nærheden af at dække 12.000 boligers elforbrug. Det bliver maksimalt 6.500,” siger han.
Mere vind, mere energi
SPM. Men NRGi Renewables siger, at der er udviklet vindmølletyper, der klarer sig rigtig godt i lavvindsområder?
”Det betyder højst nogle få procent, og man kommer ikke uden om, at det er vinden, der afgør det: jo mere vind, jo mere produktion. De kan kun komme op på en højere produktion ved at bygge møllerne endnu højere.”
Dette er netop, hvad Foreningen mod Vindmøller ved Vosnæs frygter. At når og hvis møllerne skal rejses, kan NRGi sige, at den valgte type mølle ikke produceres længere. Folketinget har givet kommunerne lov til at fjerne den maksimale vindmøllehøjde på 150 meter, og Niels Jørgen Rasmussen ser for sig, at det er netop, hvad der vil ske i den aktuelle sag.
”Det er i hvert fald sket før i en sag i Vejle, hvor man påstod at Siemens ikke kunne levere typen, som var godkendt i lokalplanen, og så blev det større vindmøller.”
”Jeg tror ikke at folk er klar over hvor stor en 150 meter mølle er. Den er dobbelt så stor som den største vindmølle ved Ebeltoft. Den er 10 meter højere end Lighthouse. At påstå, at den kan passe ind i et herregårdslandskab, er vanvittigt.”
Flagermus og støj
Ingeniøren savner også konkrete tal for usikkerheder og tab – der findes en rapport om det, men den er ikke fremlagt i sagen.
Han peger blandt andet på forventede stop af vindmøllerne på grund af flagermus og støj, og dernæst, at vindmøllerne står så tæt på hinanden, at de danner turbulens og derved nedsætter effektiviteten.
SPM: Kender NRGi Renewables til din rapport, og har de reageret?
”Jeg tænker, at de har fået den via rådmanden (Nikolaj Bang, red.), som vores forening har givet den til. Jeg ser frem til, at de reagerer på rapporten, for jeg ved, at tallene passer.”
Nrgi fastholder tal
Af Birger Agergaard
Bladet 8541 har forelagt hovedkonklusionerne fra Niels Jørgen Rasmussens rapport for Nrgi Renewables direktør, Jakob Bundgaard. Han har ikke selv set rapporten og understreger derfor, at han ikke udtaler sig om en rapport, han ikke har læst.
Spm.: Rapporten fortæller, at 24 tilsvarende vindmøller leverer 9,4 GWH om året, mens jeres egen forventning ligger 55 procent over?
”De møller må være kraftigt nedreguleret,” svarer Jakob Bundgaard og henviser til den markedsmekanisme, der gør, at danske vindmøller nogle gange bliver sat i stå, især hvis det tyske elnet ikke kan følge med, så Tyskland betaler danske vindmølleejere for at standse møllerne.
Den stopklods er dog ved at være fjernet nu, idet der er lavet bedre handelsregler på markedet.
Selv hvis møllerne var ”kraftigt nedreguleret”, som Jakob Bundgaard forestiller sig, forklarer det dog ikke den store forskel på 55 procent i produktion. Energinet (som er en offentlig virksomhed) har i 2021 registreret, at nedreguleringer udgjorde 7,3 procent af den samlede produktion fra vindmøller. I sidste halvdel af 2023 var tabet langt mindre, og de stamdata, som Niels Jørgen Rasmussen refererer til, er fra både 2022 og 2023.
I 2024 forventes der ikke mange stop for vindmøllerne, men alligevel stod rigtig mange vindmøller stille eksempelvis mandag 8. april, hvor der blæste en god vind. Så der nedreguleres stadig.
”Vi rammer nogenlunde plet”
Nrgi Renewables fastholder sin forventning om at levere 15 mio. GWH fra hver af de tre planlagte møller ved Vosnæs, også selv om det er et lavvindsområde.
”Vi kan kun læne os op ad tallene fra Vestas og fra rapporter fra førende analyseinstitutter, og de er vores udgangspunkt,” siger direktøren.
SPM: Der findes en rapport over tab og usikkerheder – eksempelvis tab pga. støj, flagermus og stop, men den er ikke fremlagt?
”Det er vores egen rapport, og den er ikke lavet til offentlig fremlæggelse. Men vi har typisk indregnet tab i vores prognose, og sådan noget som stop for flagermus vil typisk kun nedsætte produktionen med 1-1,5 procent, og det er der taget højde for. Støj mener vi ikke giver nogen stop, da vi overholder afstandskravene.”
Samlet siger Jakob Bundgaard:
”Vi står på mål for produktionstallene, og vi skulle være ret dårlige til vores arbejde, hvis vi ikke rammer nogenlunde plet.”
