Flyt solcellerne til nord for Løgten

Vejen Frugthaven går ind til et kommunalt areal, hvor der ikke er frugter, men græsmarker, som støder op til motorvejen og Kirkeholtvej. Her kunne der være solceller i stedet for lastbiler, mener Skødstrup Fællesråd. (Foto Birger Agergaard)
Vejen Frugthaven går ind til et kommunalt areal, hvor der ikke er frugter, men græsmarker, som støder op til motorvejen og Kirkeholtvej. Her kunne der være solceller i stedet for lastbiler, mener Skødstrup Fællesråd. (Foto Birger Agergaard)

Af Birger Agergaard

Skødstrup Fællesråd lader sig ikke anfægte af, at Aarhus Kommune fastholder sit forslag om at placere to solcelleparker mellem Skødstrup og Studstrup. Kommunen er ikke meget for at starte processen helt forfra, hvis nogen er så fræk at foreslå et område uden for de arealer, som kommunen har udpeget.

Det gør fællesrådet så alligevel.  Og det til et område nord for Løgten, som kommunen har udpeget til ”logistikområde” – noget som vi endnu ikke helt ved hvad er. Men logistikområde plejer at være noget med transport, lager og lastbiler at gøre.

Fællesrådet har henvendt sig direkte til teknik-rådmand Nicolaj Bang (K).

I brevet hedder det blandt andet:
”Med baggrund i ønsket om at imødegå borgernes direkte indkig ned på solcellerne, pegede Fællesrådet, under mødet med Rådmanden for en måned siden, på en placering længere mod vest. Skødstrup Fællesråd er nu blevet opmærksom på et nyt, disponibelt og egnet areal i 8541 og har en opfølgende kommentar til placering af solcelleparken:
Længst mod nord, mellem Vosnæsvej, Kirkeholtvej og motorvejen findes matrikel 13b, Segalt By, Skødstrup, udlagt som landbrugsjord og ejet af Aarhus Kommune. Med landskabets forløb, terræn og beliggenhed, er der kun begrænset indblik fra omkringliggende beboelser.”

Om kommunens plan om et logistikområde på arealet skriver fællesrådet:
”Skødstrup Fællesråd ønsker ikke erhverv i den nordlige del af byen, som indbyder til yderligere tung trafik gennem Løgten-Skødstrup by. Infrastrukturen er præget af den tidligere landevej, Grenåvej, til Djursland, som primær og eneste gennemgående vej. Grenåvej går tværs gennem hele byen, forbi skole og bycentrum, og lokalsamfundet kæmper for at skabe sikre forhold for gående og cyklende trafikanter. Fællesrådets ønske for Grenåvej i Løgten-Skødstrup er, at ”her bor og færdes mennesker”.

I den sydlige ende af byen findes erhvervsområdet, og Vejdirektoratet har fundet midler til at etablere en længe ventet shunt til trafikafvikling, således at byens borgere kan komme ud af byen. Skødstrup Fællesråd anbefaler nyetablering af erhverv ved det eksisterende erhvervsområde som ligger tæt på motorvejen. Med nærhed til motorvej ledes erhvervstrafikken udenom Løgten-Skødstrup.”

Fællesrådet foreslår altså solceller nord for Løgten, og kalder det ”en energiport ved indkørslen til Aarhus Kommune fra nord, og valg af denne beliggenhed til grøn energi er til fordel for både kommune og borgere.”


Beslutning ikke taget

Af Birger Agergaard

Teknikrådmand Nicolaj Bang har – som vi skrev i aprilnummeret – besluttet at sætte et forarbejde i gang til både vindmøller og solceller, og grundlaget for det arbejde er udelukkende de arealer, der er er udpeget.

Til gengæld er der endnu ikke taget beslutning, om der skal laves lokalplanforslag. Det sker til sommer.

Rådmanden har nedsat arbejdsgrupper for begge energier, hvor frivillige indgår i grupperne sammen med kommunale folk. Her er blandt andet repræsentanter for fællesrådet, Studstrup Borgerforening, Foreningen mod vindmøller ved Vosnæs, Danmarks Naturfredningsforening mv.

Grupperne mødes tre gange i april og maj.

Aarhus Kommune forventer, at arbejdsgruppens deltagere ikke arbejder imod placeringerne af solcelleanlægget og de tre vindmøller ved Vosnæs. De skal i stedet arbejde med ”tilpasning” af projekterne ud fra den forudsætning, at placeringerne fastholdes.

Det kan dog blive svært at overholde. For i begge arbejdsgrupper sidder er folk, som er erklærede modstandere af placeringerne.

Der står da også i et opsamlingspapir om den hidtidige borgerinddragelse, at …”Der er et opmærksomhedspunkt på at fortsætte dialogen med de mest bekymrede, kritiske og berørte borgere parallelt med arbejdsgruppen.”

Når forarbejdet er slut, tages der til sommer politisk stilling til, om der skal udarbejdes lokalplanforslag og miljørapport.

Tidsplanen ser sådan ud for begge projekter:

  • Forår 2024: Arbejdsgruppe med borgere med henblik på at tilpasse projektet efter ønsker og ideer fra borgerne
  • Sommer 2024: Med afsæt i borgernes anbefalinger og ideer er der en politisk stillingtagen til, hvorvidt der skal udarbejdes et lokalplanforslag og miljørapport, sommer 2024
  • 1. kvartal 2025: Aarhus Byråd behandler lokalplansforslaget à to omgange med tilhørende offentlig høring og borgermøde.

Læs hele majnummeret 2024 på PDF

Relaterede artikler

Studstrup Borgerforenng havde indkaldt til borgermøde, så borgerne kunne blive informeret om mulighederne for at klage og indsende høringssvar
Energi og miljø

Vrede i Studstrup over vindmølleplaner

Vosnæs ligger under tre kilometer fra Studstrup, og da lyd breder sig over vand, er især støjfølsomme borgere bekymrede for fremtiden. 20-40 procent af befolkningen er støjfølsomme, viser videnskabelige undersøgelser.

51 ejendomme her i Havhuse i Syddjurs Kommune skal tilbydes opkøb, men alle, der mener at blive generet af vindmøllerne, kan søge erstatning for værditab. (Arkivfoto Birger Agergaard)
Energi og miljø

Vindmøller: Klage eller sælge? Måske søgsmål

Af Birger Agergaard Som vi tidligere har omtalt i bladet, vil en vindmøllepark ved Vosnæs sætte Danmarksrekord i antal ejendomme, som skal tilbydes opkøb. Der ligger 51 ejendomme i Havhuse,

Kredsløb synes fortsat, at der skal stå ”Matrikel Skæring” på kortet, fordi sagen ikke har været politisk behandlet endnu. Bemærk i øvrigt, at den ene af lokationerne, den lige ved Gartnergården, er forsvundet fra Kredsløbs kort.
Energi og miljø

(Skødstrup) – blot en parentes?

Det var bare en lille fejllæsning af kortet, da Skødstrup blev til Skæring på en projektside om Kredsløbs kommende store luft-til-vand-varmepumpeanlæg, og det bærer vi naturligvis over med, når bare fejlen bliver rettet.