Af Birger Agergaard
”Om natten tænder jeg for radioen for at overdøve lyden af vindmøllerne. De lyder som fly, der aldrig lander.” (Nabo til svensk vindmøllepark)
”Jeg købte huset, fordi jeg er jæger. Tidligere kunne der være 15-20 hjorte i marken. Nu er de og skovhønsene væk. Jeg har ikke set en flagermus, siden mølleparken startede. Dyrene flygter.” (Nabo til svensk vindmøllepark)
”Det er ligesom at have en lastbil stående tændt ude i haven. Det er værst om natten, og vi vågner mange gange på grund af larmen.” (Erik Nielsen, nabo til vindmøllepark i Vestjylland)
De to svenske og det danske udsagn er fra naboer til helt lovligt opførte vindmølleparker. For Vosnæs’ vedkommende er der også lavet støjberegninger, der viser, at kravene er opfyldt i en radius af 600 meter. Det betyder, at naboerne i fx Havhuse ikke vil blive generet af støj.
NRGi Renewables, som ønsker at rejse de tre store vindmøller med 150 meter til vingespidsen, har meddelt, at støj ikke vil blive et problem, da man overholder afstandskravene med stor sikkerhed.
Vindmølleopstillere må selv foretage beregningerne – dog kan kommunen bagefter foretage kontrolmålinger af, om støjkravene er opfyldt. Men ikke ved boligerne, kun ved selve møllen. Det er EMD International, der har udført beregningerne.
Lige på grænsen
Men Foreningen mod vindmøller på Vosnæs er ikke enig i, at afstandskravene er opfyldt med stor sikkerhed.
”For EMDs beregninger viser, at de nærmeste huse i Havhuse ligger lige på grænsen, med en buffer på 0 meter!. Det betyder, at når man senere foretager støjmålinger, kan grænsen flytte sig længere ind i Havhuse,” siger Niels Rasmussen, energiingeniør og sommerhusejer i Havhuse.
Han holder sig til en udtalelse fra akustikprofessor Henrik Møller om, at to vindmøller af samme type ikke støjer ens.
”Så der skal held til, for at EMDs beregninger passer,” mener han. Ydermere er beregningerne lavet ud fra, at der sættes savtakkede vinger på møllerne for at dæmpe støjen. Det har man været nødt til for lige akkurat at ligge på grænsen siger han. Men han mangler dokumentation for den kildestøj fra møllen som anvendes i beregningerne. Den er er sjovt nok en ”forretningshemmelighed”, hvilket jo er absurd, siger han.
Tre typer støj
Så vidt den hørbare støj. Der findes to andre typer støj i det dybere leje, som også gør naboerne bange. Det er de to typer støj, der mærkes i de tre eksempler først i artiklen.
De hedder lavfrekvent støj og infralyd. Nogle kan høre eller mærke dem, andre kan ikke.
- Almindelig støj ca. 50-12.500 hertz
- Lavfrekvent støj ca. 20-200hertz
- Infralyd under20 hertz
Frekvensen (svingninger pr. sekund), måles i hertz (Hz). Lydstyrken måles derimod i decibel. Grænseværdier for støj fra vindmøller er:
- Almindelig støj: max 37 db(A)
- Lavfrekvent støj: max 20 db(A) indenfor
- Infralyd: ingen fastsatte grænser
Lavfrekvent støj ligger altså i det dybe og ikke altid hørbare område. Her må der max være 20 db(A) støj. Ifølge EMDs beregninger har denne støj en mindre radius end almindelig støj. Det skyldes, at mens almindelig støj måles udendørs, måles den lavfrekvente støj indendørs, og den regnes for at være lavere, når den skal igennem husets isolering.
Nyere forskning viser, at jo større vindmøllerne er, jo mere lavfrekvent støj er der. Akustikprofessor Henrik Møller, der blev afskediget fra Aalborg Universitet efter pres fra vindmøllebranchen, har offentliggjort, at møller større end 2000 kW sender 9,7 decibel mere lavfrekvent støj ud end små typer på 200 kW. De påtænkte Vosnæsmøller er på 4.500 kW.
9,7 decibel lyder ikke af meget, men faktisk svarer ekstra 10 decibel lavfrekvent støj til, at møllerne udsender ti gange så meget støj. (Lyden vil dog ’kun’ blive opfattet som fire gange så høj.) Skal støjen 10 decibel ned, skal afstanden fra vindmølle til det lyttende øre forøges til mere end det tredobbelte. (Kilde: videnskab.dk)
Henrik Møllers oplysninger er dog blevet kritiseret af firmaet Delta, som udtaler, at der højst er tale om 2-3 decibel forøgelse. Men mens Henrik Møllers målinger er offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift og derfor peer reviewed (kontrolleret af andre forskere), så er Deltas tal ikke underkastet samme kontrol. Alligevel blev de brugt som grundlag for Miljøstyrelsens anbefalinger af støjgrænser i 2012.
Infralyd defineres som lyd med en frekvens under 20 Hz. Infralyd siges normalt at ligge under det “hørbare område”. Infralyd kan dog høres i hvert fald ned til ca. 2 Hz, hvis lydtrykket er stort nok. Infralyd opfattes ofte som en rumlende eller buldrende lyd. Man kan også få fornemmelsen af trykken for ørene. Er frekvensen under 15-17 Hz opfattes den ikke som en tone, og ved de laveste frekvenser kan man fornemme lyden af de enkelte svingninger. (kilde: Arbejdstilsynet)
Forskere har påvist, at infralyd bevæger sig over store afstande, op til 8 kilometer. Vindmøllebranchen siger, at lydtrykket fra vindmøller er svagt, og derfor vil infralyden ikke genere.
Men det er uafhængige forskere ikke enige i. De tre svenske forskere Ken Mattsson, Christian Steinbeck og Hans Kindstrand har gennemført en stor undersøgelse af støj fra flere tusinde svenske vindmøller, og her viser infralyden og lavfrekvent støj sig at være et af de helt store problemer, bla. på Vestas V136, helt identisk med de møller som tænkes opsat ved Vosnæs.
Så store problemer, at boliger i den radius på op til 8 kilometer har været udsat for værditab ved ejendomshandler. Og boliger ud over en vis radius har ikke fået erstatning.
Påvirkning over lang tid
I en artikel i det svenske blad Kvartal skriver forskerne blandt andet:
”Infralyden påvirker os, selv om vi ikke kan høre det. Her er vi nødt til at tale om dosis, det vil sige, hvilken lydstyrke du er udsat for og hvor længe.” De henviser til, at testundersøgelser ofte foregår over kort tid, og det er b.la. dem, vindmøllebranchen henviser til, når de skråsikkert påstår, at der er evidens for, at infralyd ikke skader mennesker og dyr!
”Men de, der bor i nærheden af vindmøller, kan blive udsat for infralyd i årevis,” skriver forskerne. De ønsker, at der ved opsætning af nye vindmøller foretages beregninger for infralyd helt ned til 0,1 Hertz. De foreslår også, at det ikke må være firmaer tilknyttet opstillerfirmaet, som foretager beregningerne.
