NRGI: Kun få føler sig generet

Af Birger Agergaard

Direktør for NRGI Renewables, Jakob Bundgaard, har læst kritikken i bladets artikel om støj, både den hørbare og ikke-hørbare. Han har sendt kommentarer om den hørbare støj, men han har til gengæld ikke kommenteret frygten for lavfrekvent støj og infralyd. Han skriver blandt andet:

”Mange naboer til vindmølleparker bliver udsat for vindmøllestøj, der ligger nær grænseværdierne for fritliggende boliger i det åbne land.
Det gælder særligt for naboboliger til lidt større vindparker med flere vindmøller og til vindparker med lidt lavere vindmøller, hvor den samlede vindmøllestøj er kraftigere, der hvor afstandskravet på fire gange møllehøjde lige akkurat er overholdt.

Vi ved fra spørgeundersøgelser, at få der bor så man bliver udsat for støjbidrag nær 42 og 44 DbA føler sig generet af støj, og enkelte føler sig væsentlig generet.

For Vosnæsprojektet gælder det, at afstandskravet på fire gange møllehøjde er overholdt med stor margin, samtidig med at parken ”kun” omfatter tre vindmøller. Derfor er støjbidraget ved de omkringliggende boliger lavt. Støjbidraget er mindre end 40 DbA ved alle boliger.
For hver tre DbA støjen er mindre, svarer det til en halvering.”

Han oplyser, at grænseværdien for fritliggende boliger i det åbne land er 42 DbA (ved vindhastighed på 6 m./sek.) og 44 DbA (ved vindhastighed på 8 m/sek.)

Jakob Bundgaard bekræfter, at vingerne monteres med savtakker – det er i dag standard på de fleste vindmøller- Man kan både opnå mindre støj og mere elproduktion.

Støjen måles efter ibrugtagning
Direktøren oplyser samtidig, at når vindmøllerne er sat i drift, skal støjen eftervises ved måling, og målingen skal gennemføres af et akkrediteret måleinstitut. Det bliver et vilkår i projektets tilladelse.

”Målingen skal foretages efter helt bestemte metoder, som er beskrevet i bekendtgørelse om støj fra vindmøller, så der er helt styr på nabobeskyttelsen. Hvis gældende grænseværdier ikke overholdes, skal vindmølledriften indstilles indtil de gør det.”

Han understreger til sidst, at omkring erstatningen for værditab er lovgivningen klar. Reglerne for ansøgning om taksering af værditab til erstatning bliver der redegjort for af Energistyrelsen på et offentligt møde i lokalplanens høringsperiode.

image 2

Processen presses
Lokalplanforslaget om tre vindmøller ved Vosnæs kommer senere i offentlighedsfase end nævnt i det sidste nummer af 8541. Kommunen har udsat fasen med en måned, så den varer fra 30. maj til 1. august.

I den periode holdes der et offentligt møde, og naboer tæt på møllerne inviteres til møde om værditab.

Alligevel presses hele processen, så byrådet skal tage endelig stilling en lille måned før planlagt, nemlig 12. november.

Det kan hænge sammen med, at der er kommunalvalg 18. november, så meningen er, at det er det ”gamle” byråd, som skal tage endelig stilling.

Det går stærkt ud over den tid, der skal bruges på at behandle høringssvarene og udarbejde den endelige indstilling. Den fase er barberet ned fra tre til kun én måned.

De får travlt, medarbejderne! For mon ikke der kommer virkelig mange høringssvar?

oest2

Læs hele majnummeret 2025 på PDF

Relaterede artikler

Energi og miljø

Sig din mening om varmepumpeanlægget

Hvad bliver miljøkonsekvenserne af et nyt energianlæg ved Skødstrup? Det kan du indgive høringssvar om til og med 29. juni.

Jo tættere du kommer på Vosnæs (især blå og rød ring), jo mere udsat bliver man for lavfrekvent støj og infralyd. Det kom frem på borgermødet i sommer, og nu er den videnskabelige artikel om det fagfællebedømt og publiceret.
Energi og miljø

Vindmøllestøjen: Skræmmebilledet holder vand

Videnskabelig artikel dokumenterer, at vindmøllers lavfrekvente støj og infralyd kan give gener som søvnforstyrrelser, migræne, forhøjet blodtryk og stress. Og at dyr trækker væk fra de områder.

Collagen her viser ikke konkret, hvordan en luft-til-vand-varmepumpe kan komme se ud på placeringen ved Skødstrup, da de alle bygges forskelligt. Øverst til venstre: Silkeborg. Øverst til højre: Skanderborg. Nederst: Luft-til-vand-varmepumpe i Viborg
Energi og miljø

Varmepumpe-anlæg på vej

Der var først to, og nu er der én konkret lokation for et stort luft-til-vand-varmepumpeanlæg syd for motorvejen – næsten over for Skødstrup Søndersø. Den og tre andre lokationer i Aarhus bliver hjemstederne for en væsentlig del af Kredsløbs kommende varmeforsyning. En mulig placering over for Gartnergården er opgivet.