Af Birger Agergaard
Han har sagt det før i vores blad, og nu siger han det igen: De påståede produktionstal for tre vindmøller ved Vosnæs er skudt langt over målet.
Kritikken kommer fra energiingeniør Niels Rasmussen. Han er medlem af Foreningen mod Vindmøller på Vosnæs og er derfor partisk, men han fremlægger tal, som han siger ikke kan modbevises:
”Der er kommet stamdata for vindmølleproduktionen i 2024, og de viser ligesom de foregående år, at den planlagte mølletype V136 – 150 på ingen måde producerer i nærheden af de tal, som NRGi Renewables har solgt projektet på.” NRGi Renewables har fået firmaet EMD International til at beregne produktionen.
Den eneste forskel på de vindmøller, han har hentet data fra, er, at de er 4,2 MW, mens Vosnæs-møllerne planlægges til 4,5 MW.
”De giver ifølge Vestas selv højst tre procent ekstra produktion, men det kan stort set ikke aflæses på graferne,” siger Niels Rasmussen.
Han har hentet data fra alle de 24 V136 møller på 150 meters højde (til vingespids,red.) der er sat op i Danmark og har kørt mindst et helt driftsår, flere af dem i tre år.
De har i gennemsnit produceret 10 MWH (2024) på et år. Ingen af dem har produceret de 15 MWH, som NRGi Renewables mener, at Vosnæsmøllerne kan. Ifølge Niels Rasmussen står de 24 møller generelt på bedre vind-placeringer end Vosnæs, som faktisk ligger i en lavning og er omkranset af skove til tre sider.
De 24 står for eksempel på Salling, hvor det blæser mere, og i Viborg, hvor de er placeret højt og frit.
Dårligere vindressourcer
Den bedste vind blæser på seks møller i Hindborg nord for Skive. De er bygget i kote 50, dvs. 48 meter højere end Vosnæs, og det betyder meget for vinden. Ved vingespidsen i 200 meters højde byder vindressourcerne på 1146 w/m2, mens der ved Vosnæs i 150 meters højde er 789 w/m2. På trods af vindressourcer på bare to tredjedele af Hindborgs vindressourcer mener NRGi Renewables, at de lavtliggende Vosnæsmøller alligevel kan præstere 34 procent mere strøm.
Nord for Hadsund står seks møller, hvor placeringen svarer nogenlunde til Vosnæs. Alligevel lyder beregningen på Vosnæs-møllerne, at de kan præstere hele 54 procent mere.
NRGI: nye vindmølletyper
NRGi Renewables har flere gange fået ordet her i bladet og fastholdt, at beregningerne fra EMD International ventes at holde stik. Argumentet er, at der er udviklet nye vindmølletyper til lavvindsområder, som kan producere samme mængde strøm som vindmøller på havet.
Både Niels Rasmussen og EMD benytter ”Global Wind Atlas” til at se, hvor gode vindressourcerne er. Så det er alene i EMDs prognose, at den store forskel opstår, og så det, at Vosnæsmøllerne er en ny type beregnet til lavvindsområder.
Bidrager med én procent
Niels Rasmussen lægger tallene frem for at underbygge, at tre møller ved Vosnæs ikke vil kunne bidrage ret meget til den grønne omstilling. Faktisk er det kun en procent af Aarhus Kommunes elektricitetsbehov i 2030.
”Og hvis man tror på NRGIs tal, er det 1,6 procent,” siger han. Han så hellere, at Aarhus Kommune kobler sig på en af de foreslåede møller i Kattegat II. Ifølge ham vil en enkelt mølle på havet producere mere end Vosnæsmøllerne tilsammen.
