Skip to content

NRGi: Kritiker tager fejl

wind turbine 184335

Af Birger Agergaard

Forelagt artiklen, hvor energiingeniør Niels Rasmussen kritiserer EMD for at bruge alt for optimistiske produktionstal, svarer NRGi Renewables direktør Jakob Bundgaard, at man stoler 100 procent på beregningerne fra EMD.

”EMD nyder stor tillid i markedet og hos finansieringsinstitutterne. EMD har leveret beregninger til over 1.000 vindmølleprojekter alene i DK gennem tiden.

Vores efterkalkulationer for egne idriftsatte vindmøller viser en fin overensstemmelse mellem forudgående beregning og faktisk produktion. I 2022 og 2023 er der henholdsvis et match på 101% og 96%.

Niels Rasmussen har hentet stamdata fra tilsvarende møller, der ikke nær producerer det, som Vosnæs-møllerne beregnes til. Hertil siger Jakob Bundgaard:

”Vi kan godt forstå, at de indhentede data sår tvivl hos Niels Rasmussen. Men når han ukritisk lægger data fra stamdataregisteret til grund for antagelser af nye vindmøllers forventede produktion, vil han få en stor fejlmargin.
Der er mange faktorer, som han er nødt til at sætte sig bedre ind i for at kunne gøre sig nogle bare nogenlunde brugbare antagelser.

Er vindmølleparken begrænset til at kunne levere en del af sin optimale effekt til nettet pga. utilstrækkelige netforhold, der først skal afhjælpes?
Deltager vindmøllerne i regulerkraftmarkedet, hvor vindmøllen på nogle tidspunkter kan opnå bedre indtjening ved at undlade energiproduktion? Og findes der andre produktionsbegrænsende ydelser?”

Ikke lavvindområde
Bundgaard fortsætter:
”Vosnæs er middelvindområde og ikke lavvindområde, som Niels Rasmussen flere gange har forklaret.

Nærområdet ved Vosnæs er kystnært og overvejende åbent. Vosnæs og Aarhus Havn er de to mest vindrige steder i Aarhus Kommune, selvom begge steder er lavt placeret i terræn.”

Ifølge direktøren er en anden forskel selve opstillingsmønstret:
”Vosnæs opstilles som en række af kun tre møller, der står næsten vinkelret på den dominerende vindretning fra vest. Da der ikke er flere rækker foran hinanden og da to ud af de tre vindmøller er endemøller, får hver enkelt vindmølle af de tre i gennemsnit meget lidt negativ påvirkning / turbulens fra foranstående vindmøller.

”De vindmøller, som Niels Rasmussen sammenligner med, er vindmøller i større parker hvorfor der er færre endemøller og nogle endda opstillet i flere rækker foran hinanden.

Direktøren bemærker, at der er årlige variationer i vinden, og derfor er det nødvendigt med statistik over en længere årrække, for at kunne efterkalkulere.

”Et dårligt forsøg”
Til sidst skriver Jakob Bundgaard:

NRGi Renewables har absolut ingen interesse i at fremlægge andre produktionsforventninger end de mest valide på markedet. Alt andet ville være bevist vildledning af vores egen bestyrelse, kommunen, pengeinstitutterne og offentligheden.
Niels Rasmussen bygger sine konklusioner på et mangelfuldt grundlag. De kan ikke benyttes til andet end et dårligt forsøg på at skabe tvivl om NRGi´s hensigter og troværdighed.
Vores produktionsforventninger er ikke 45 MWh for parken, men ca. 42,8 MWh inkl. tab pga. flagermusstop.”

Læs hele majnummeret 2025 på PDF

Relaterede artikler

Foreningen mod vindmøller ved Vosnæs arrangerede i 2023 et debatmøde. Da debatterede størstedelen af teknisk udvalg med borgerne, men denne gang bliver der ikke nogen debat med teknisk udvalg (foto Birger Agergaard)
Energi og miljø

Politikerne vil ikke diskutere vindmøller

Når Aarhus Kommune holder borgermøde den 19. juni om vindmøller ved Vosnæs, deltager politikerne i Teknisk Udvalg. Det er noget, mange har ønsket – at komme i direkte dialog med politikerne om, hvorvidt vindmøllerne skal op eller ej.
Men dialog skal man ikke regne med.

Det kunne være et anlæg som dette, der foreslås opstillet i 8541
Energi og miljø

Planer om stort varmepumpeanlæg i 8541

Måske får Skødstrup-området endnu et stort energianlæg – nemlig en luft-til-vand-varmepumpe, der skal indgå i Kredsløbs fjernvarmeforsyning.

Studstrupværkets dampfane i modlys en februarmorgen. Det er ikke røg, men damp, der kommer fra den biomassefyrede blok. om fem år kan det være slut med biomassen fra værket. (foto Peter Schriver)
Energi og miljø

”Vi er helt og aldeles færdige med biomasse”

Ørsted overraskede alle før jul, da selskabet fortalte politikerne i Aarhus Byråd, at Studstrupværket ikke bør stoppe fyring med biomasse, men tværtimod skal udvides med en ny kraftværksblok til erstatning for den nuværende biomassefyrede blok 3, som snart går på pension. Blokken vil være nedslidt omkring 2030. Det nye og mindre værk skulle fyre med primært halm, dog også med træflis som backup.  Ørsted mener fortsat, at biomasse er en bæredygtig energikilde.