NaturligtDyrefoder fejrer 15 år

Ernæring, udstyr til dyr, stive led – alt kan du spørge Johnny Hune Pedersen om.
Ernæring, udstyr til dyr, stive led – alt kan du spørge Johnny Hune Pedersen om.

Tekst og foto Niels Dal

”Jeg startede NaturligtDyrefoder med ønsket om at gøre en forskel for dyr og deres ejere. De seneste 15 år har været en fantastisk rejse, og jeg er dybt taknemmelig for den tillid, folk viser mig og butikken,” fortæller Johnny Hune Pedersen.

Vi er på besøg hos Johnny, som driver NaturligtDyrefoder på Grenåvej i Løgten, som 1. august fejrer 15 års jubilæum.

Johnny er uddannet i biokemi, veterinær ernæring og fysiologisk hundemassage.

Han kan således give kvalificeret og personlig rådgivning, hvad enten man kommer med en allergisk kat eller en seniorhund med stive led.

Johnny understeger, at der ingen hurtige standardløsninger er, og det afspejler sig i både forretningens sortiment og rådgivning.

”Jeg er altid parat til en snak om, hvordan man bedst understøtter sit dyrs trivsel på naturlig vis og har kunder fra hele Jylland, der kommer på besøg” fortæller Johnny og fortsætter ”Den fysiologiske hundemassage kan i mange tilfælde også hjælpe på dyrets velbefindende”.

Jubilæumsdagen fejres med konkurrencer og skarpe tilbud samt eksperttips til pleje og foder. Johnny glæder sig særligt til at se både nye og gamle ansigter

Læs hele juninummeret 2025 på PDF

Relaterede artikler

Djurslands Bank lukker ikke filialer, sådan som visse store banker gør. Men Jimmi Skovs team fordeler tiden mellem Hornslet og Skødstrup.
Erhverv

Djurslands Bank vil være synlig

Det er en rigtig Skødstrup-dreng, der er blevet filialdirektør i Djurslands Bank. Jimmi Skov har boet i byen i et par årtier, han er kasserer i Skødstrup Sports Forening, aktiv i den lokale dartklub og levende interesseret i byens liv. Og så bor han kun et par stenkast fra bankens filial på Grenåvej i Skødstrup.

MC Tag kan nu klare 80 procent af sine opgaver inden for 10 kilometers radius. Her arbejder de på et tag ved Engskovgård.
Erhverv

Stort tagfirma samler det hele i Skødstrup

Efter 27 år med hovedkvarter i Kolind og mindre afdelinger i Risskov og Skanderborg har MC Tag nu samlet alle sine aktiviteter i Skødstrup. Her har virksomheden god plads og er kommet tættere på kunderne.

Kasper Jakobsen tilbringer en stor del af arbejdsdagen i studiet, hvor videoerne optages.
Erhverv

Ro i maven som aktieinvestor?

Ingen ved, om der i morgen udbryder en ny finanskrise, heller ikke 36-årige Kasper Jakobsen fra Jadevej i Skødstrup. Han lever ellers af at fortælle om aktier, hvordan de udvikler sig over tid, og hvordan man kan undgå at begå alt for mange fejl som investor.