Ny Nybolig-mægler: Prisen skal være realistisk

’Svesken på disken – ærlighed og åbenhed i øjenhøjde’.

Det er nøglebegreberne, når Steinar Stefansson fra Nybolig i Skødstrup vurderer en ejendom for sælger. Han er ansat i firmaet til salg og vurdering.

”Det kan være fristende for en mægler at vurdere et hus urealistisk højt for at få huset til salg i sin butik. Men en for høj pris kan forlænge liggetiden unødigt, og det giver frustration hos sælger,” fortsætter Steinar. En lang liggetid (tid uden salg. red.) øger ofte skepsis hos køberne, og det kan ende med et unødigt stort prisnedslag i sidste ende, påpeger Steinar Stefansson.

Mangler ældrevenlige boliger

Han har selv boet i området i en årrække og har sat sig grundigt ind i 8541-området, som den lokale Nybolig udelukkende beskæftiger sig med.

”Området er slemt underforsynet med ældrevenlige boliger, som seniorborgere kan flytte i efter salg af et for stort hus,” beretter Steinar. ”Det gør, at mange seniorer måske tøver med at sælge den gamle bolig, hvis de ønsker at blive i området.”

Steinar fortæller, at han ofte kontaktes af ejendomsudviklere, der ønsker at bygge noget ældrevenligt i området – ”Men der skal altså noget politisk gentænkning til for at få plads til udstykningerne,” siger Steinar.

Hvis man tænker på at sælge

Nybolig i Skødstrup har ene og alene fokus på 8541-området, og døren står altid åben for lokale beboere, som måske har puslet med tanken om at sælge. Steinar er klar med råd om, hvad det kan betale sig at ’gøre noget ved’, inden et eventuelt salg.

”Jeg ved, at mange seniorer holder sig tilbage fra at sætte boligen til salg, fordi man måske tror, at man skal forbedre og modernisere først. Men ofte er det slet ikke tilfældet,” fortæller Steinar. ”En køber har oftest sine helt egne ideer – og går mere efter beliggenheden end efter et nyt hvidt køkken, som køberen faktisk hellere vil have grønt,” smiler Steinar.

Han påpeger ligeledes, at en forsømt have heller ikke skal holde nogen tilbage, idet køber tit har en helt anden plan med grunden.

Nybolig i Skødstrup har tillige en tidssvarende tilgang til markedsføringen af boliger, de sælger. Bl.a. præsenteres boligerne med video – ikke bare af ejendommen men også hele området 8541.

”I gamle dage annoncerede man blot et hus til salg i avisen. I dag er vi på alle relevante digitale platforme. Det er ofte der, man får de rigtige købere i tale,” slutter Steinar.

180911 Steinar Stefansson Nybolig 1

Af Niels Dal. Foto: Thomas Nykrog

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (oktober 2018)

Relaterede artikler

Erhverv

Fra porcelæn til moduler i træ

Efter mere end 40 år i Skødstrup flytter virksomheden Aida fra byen.
I stedet for porcelæn, glas og køkkenudstyr er lokalerne på adressen Langs Skoven 8 ved Grenåvej nu blevet fyldt med maskiner, der fremstiller træmoduler til moderne byggeri.

Anders Kovsted, Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen
Byggeri og bolig

2025 var et hedt boligår

Ved begyndelsen af 2025 var der omkring 100 boliger til salg i vores postnummer. Da året gik på hæld, var der kun 46.. ”Det har været et meget godt år for sælgerne i 8541,” fortæller Anders Kovsted,

Kasper Jakobsen tilbringer en stor del af arbejdsdagen i studiet, hvor videoerne optages.
Erhverv

Ro i maven som aktieinvestor?

Ingen ved, om der i morgen udbryder en ny finanskrise, heller ikke 36-årige Kasper Jakobsen fra Jadevej i Skødstrup. Han lever ellers af at fortælle om aktier, hvordan de udvikler sig over tid, og hvordan man kan undgå at begå alt for mange fejl som investor.