Nyt fra ROSENBAKKEN

default image

Gallerigangen
Efter endt renovering er gallerigangen igen klar til ny kunst.

Vibeke Bro har endnu engang fundet en dygtig kunstner, desværre bliver det sidste gang Vibeke Bro kan være os behjælpelig med at finde kunst.
Vi håber, at det lykkes at finde en afløser.

Form – farve og rene linjer
Form – farve og rene linjer er nøgleordene for februar og marts måneders udstilling i ”Gallerigangen”.
Vi præsenterer i disse to måneder kunstmaler Oskar Lilholt fra Viby J., der arbejder med form, farver og konkret abstraktion, hvilket kommer til udtryk i enkle, men virkningsfulde kompositioner.
Oskar Lilholt har gennem en årrække i forbindelse med sit erhverv som indretningskonsulent besøgt kunstmuseer og gallerier landet over, og det var disse besøg, der gav ham lysten til selv at gå ind i kunstens verden.
”Fra 1996 tog jeg kurser i maling på Aarhus Kunstakademi og i Kunsthistorisk Forening / ARos der havde meget dygtige undervisere, der gjorde mig opmærksom på, at den enkelhed og det farvevalg, jeg lagde i udformningen af mine malerier, samtidig udtrykte en positivitet og en ro, der kombineret med farverne kunne påvirke omgivelserne i såvel virksomheder som i moderne hjem,” siger Oskar Lilholt.
”For mig er det en stor fornøjelse at sprede fornyelser i lokalerne og være med til at skabe en farverig atmosfære.”
Siden 2004 har han udstillet i virksomheder, skoler, banker, hospitalsafdelinger, gallerier og kunstforeninger.

Mandag den 4. februar kl. 11 – 13
Billetsalg til Fiskeaften i Cafeen den 19. februar

Tirsdag den 5. februar kl. 13.30 – 16
Dario Campeotto. Billetsalget er overstået, og vi forventer udsolgt.

Tirsdag den 12. februar kl. 14-16
Banko v/Pensionistforeningen

Tirsdag den 19. februar kl. 17.30 – 20.00
Fiskeaften i Cafeen.

Tirsdag den 5. marts kl. 14-16
Folkedanserforeningen for Aarhus og Omegn

Optræder med en introduktion og opvisning af udvalgte folkedanse.

 

Kørselsordning:
Gangbesværede kan blive hentet og kørt tilbage i forbindelse med tirsdagsarrangementerne, specielle arrangementer i borgerrådets regi, samt pensionistforeningens arrangementer. Den enkelte skal blot melde sig telefonisk på tlf. 61 13 02 21(nyt nummer) mellem kl. 10.00 og 11.00 tirsdag (og KUN tirsdage).

Prisen for transporten er 2 klip i et kort, der kan købes i Cafeen.

 

SUNDHEDSKLINIKKEN
Torsdage kl. 10-12. Husk tidsbestilling

Klinikkens tlf. 87 13 29 60

Der vil dog være mulighed for åben konsultation mellem kl. 11.30 og 12.00. Her kan man komme uden tidsbestilling.

 

Relaterede artikler

Grundejerforeningens forslag er markeret med rødt, og det vil kunne give plads til 16-20 ekstra plejeboliger. Det ville gøre facaden knapt så dominerende som det i kommunens forslag, men forslaget blev afvist af Aarhus Kommune.
Attraktivt bymiljø

Kløvervangen udvides: ”En rigtig træls sag”

Den selvejende institution Kløvervangens Plejehjem har efter flere års tovtrækkeri fået lov at udvide fra de nuværende pladser til 86. Først ønskede man 16 nye pladser, så 20, og nu er det endt med 26 nye pladser.

Solen kaster skygger fra Lars Zinck (th.) over på Jesper Back – og store dele af det grønne område her vil i øvrigt ligge i skygge om vinteren, når solen står endnu lavere end her i oktober.
Byggeri og bolig

Jamen hvorfor spurgte de os så?

”Berlinmuren II” kalder de den på Tronkærgårdsvej. De er alt andet end glade for udsigten til, at Plejehjemmet Kløvervangen udvides med 26 boliger i en tre-etages længe, der forlænger den samlede facade af plejehjemmet til 165 meter.