Tekst og foto Majbrit Oddershede Pedersen
For lidt over et år siden blev Søren Skalkhøj Petersen ansat som ny leder på Skødstrup skole. Efter en årrække at haft ansvaret på en langt mindre skole. ”8541” tegner et portræt af skolelederen, der sagtens kan mærke, at han nu står i spidsen for Danmarks største skole samlet på en matrikel.
Ud i virkeligheden
Klokken er 7.45. Skoleleder Søren Skalkhøj Petersen er i gang med sin daglig morgenrundtur på Skødstrup Skole. På vej hen mod indskolingens fællesrum passerer han både børn, forældre og personale på gangen. Alle får et godmorgen med på vejen.
”Fra klokken 8.30 og resten af dagen er min kalender som regel pakket med møder. Derfor er min rundtur vigtig. Jeg skal væk fra mit kontor, når der er mulighed for det. Ud i virkeligheden og mærke stemningen på vores dejlige skole,” fortæller Søren Skalkhøj Petersen.
På vejen falder den 49-årige skoleleder i snak med en af skolens i alt 130 ansatte. Søren skal lige høre til, hvordan 0. klasserne er kommet i gang med affaldssortering.
Da Søren Skalkhøj Petersen blev ansat, blev han den fjerde leder på skolen kun fire år. Derfor har skolelederen haft fokus på at skabe tryghed efter en turbulent periode.
”Jeg har brugt mit første år på at lære alle medarbejdere godt at kende. Jeg har forsøgt at skabe stabilitet. Det har handlet om at opbygge tillid mellem mig og mit personale efter et par år med en del udskiftninger på min post,” fortæller skolelederen.
Sportsnørd med hang til fodbold
På sin tur igennem lærerværelset, hvor der også bliver sagt godmorgen, tanker han en kop kaffe. I sit eget Manchester United krus. Han er vild med den engelske fodboldklub.
”Jeg er sportsnørd. Jeg elsker alt sport. Også håndbold og golf. Jeg går også på jagt og fisker. Men nu skal det ikke handle om sport,” storsmiler Søren Skalhøj Petersen.
Og så alligevel lidt. For når han sætter ord på, hvordan han kommunikerer som leder, så refererer han til sportens verden og dens værdier.
”På en skole med 1300 elever vil der altid opstå udfordringer. Ligesom der også vil gøre på en langt mindre skole. For eksempel børn der ikke har det godt, eller forældre der er uenige med mig og mit dygtige personale. Men når alt kommer til alt, så spiller vi jo på det samme hold. Vi har alle det samme mål. Nemlig at skabe en god hverdag for hver enkelt elev,”, fortæller skolelederen, der i årrække har stået på sidelinjen som fodboldtræner i sin lokale klub, IF Lyseng.
Mange fordele ved at være stor
Klokken ringer ind, og Søren erkender, at han ikke nåede hele turen rundt. ”Det gør jeg sjældent. Det er jo en stor skole og der er et stykke vej rundt.”
Og netop Skødstrup Skoles størrelse har skolelederen skulle vænne sig til.
”På min forrige skole Vorrevangskolen var vi under 500 elever, og jeg kunne stort set navnene på alle elever. Det kommer jeg ikke til her,” erkender skolelederen.
I sit første år på skolen har Søren Skalkhøj Petersen godt mødt de bekymringer og den fortælling, der ofte opstår om Skødstrup Skole. Nemlig at skolens størrelse er en ulempe. Men sådan oplever han det langt fra selv;
”Når vi går rundt her på gangene sammen, synes jeg slet ikke at vi mærker, at vi lige nu er 1324 elever på skolen. Selvfølgelig kunne vi godt bruge lidt flere lokaler. Men det arbejder vi også på at få.”
Tværtimod oplever Søren Skalkhøj Petersen, at netop skolens status som Danmarks største giver langt flere fordele end ulemper.
”På grund af vores størrelse har skolen mange forskellige fagkompetencer samlet på et sted. Det giver os mulighed for at sammensætte for eksempel lærerteams på en måde, hvor kompetencerne virkelig komplimenterer hinanden. Det er ikke altid muligt på mindre skoler,” argumenterer han.
Også de store årgange bekymrer ofte nye forældre. Men de skal ikke være urolige, forsikrer skolelederen. Ifølge ham giver de mange klasser eleverne mulighed for at danne endnu flere gode relationer på tværs, og ikke mindst muligheden for at møde flere forskellige slags børn i skolehverdagen.
”Da jeg i sommer for første gang var med til at sige farvel til skolens 9. klasser, hørte jeg ingen af dem nævne, at de har følt, at skolen har været for stor.”
Ned i øjenhøjde
På vej tilbage mod sit kontor bliver Søren Skalkhøj Petersen inviteret ind i 4. E. En af de i alt 55 klasser på skolen. 4. E. er i gang med at færdiggøre et projekt, hvor de i pap skal lave vartegn for Aarhus. I det ene hjørne af klasselokalet sætter skolelederen sig på hug og spørger nysgerrigt ind til et af projekterne. Eleverne Ella og Margrete fortæller ham stolt om deres model af AROS.
Selv er Søren Skalkhøj Petersen far til tre nu tidligere folkeskoleelever. Tvillingepiger der er rejst på efterskole, og så en storebror, der er startet på gymnasiet.
”En epoke er slut. Men selvom jeg nu ikke længere selv har børn i folkeskolen, så husker jeg stadig forældre-perspektivet. Og det bruger jeg meget i mit arbejde,” understreger han.
Det skal være børnenes skole
Søren Skalkhøj Petersen siger farvel til 4.E. og ender igen på sit kontor. Snart er det tid til dagens første møde ved det store mødebord. Igen i dag er kalenderen pakket. Skolederen skal planlægge, skabe overblik, udvikle og tackle skolehverdagens udfordringer, inden han ved fyraften kører hjem til hjemmet i Højbjerg.
I morgen går skolelederen så igen en tur rundt på gangene. For det er ude i virkeligheden, at han samler energi til at skabe en endnu bedre skole.
”Jeg arbejder for, at vi har en skole, hvor børnene er glade for at komme og føler, at det er deres skole. Er børn glade for at gå i skole, så opnår vi nemlig stor faglighed og god trivsel.”