Warning: Trying to access array offset on false in /var/www/8541.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/dynamic-tags/tags/post-featured-image.php on line 39
Samvær i Skødstrup Gymnastikafdeling, SSF - 8541

Samvær i Skødstrup Gymnastikafdeling, SSF


Warning: Trying to access array offset on false in /var/www/8541.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/dynamic-tags/tags/post-featured-image.php on line 39

 

Når man er medlem af Skødstrup Gymnastikafdeling, er man en del af et forpligtende fællesskab. Det betyder, at alle har et fælles ansvar for, at det er et godt sted at være – og at vi løfter i flok.  

Det er derfor vigtigt, at medlemmer og ledsagere, instruktører, hjælpetrænere og andre frivillige med deres gang i foreningen kender til og overholder de forventninger Skødstrup Gymnastikafdeling har til dem. 
 

Generelt

  • Vi taler pænt til hinanden og rummer alle uanset køn, farve og fysiske karakteristika
  • Vi tager hensyn til hinanden og er bevidste om, at man ikke er i centrum hele tiden
  • Der bliver ikke taget billeder eller optaget film i omklædningsrum.

 

Før timen

Selv om det er svært, venter man med at gå i gymnastiksalen, multisalen eller hallen til den foregående time er slut.
Man må ikke lege på redskaberne, når de står i redskabsrummet – heller ikke selv om det er under opsyn af en forældre.

Alle udendørssko forbliver i omklædningsrum eller mellemgang ved multisalen. Dette gælder for alle – også forældre og tilskuere. (Sand, jord og vand ødelægger redskaberne, gør gulvet glat og farligt for gymnasterne).

 

Under timen

  • Gymnasterne og forældre lytter til og efterlever instruktørens instrukser
  • Hvis gymnasterne ikke er gamle eller modne nok til at efterleve instruktionerne, skal deres ledsager blive i nærheden, så vedkommende kan hjælpe barnet
  • Gymnasterne tager hensyn til hinanden, hvis de vil være med i aktiviteterne.

 

Efter timen

Man hjælper til med at rydde op – også selv om aftensmaden venter derhjemme – hvis instruktøren ønsker hjælp.

Når det ikke går som ønsket

Vi oplever nogle gange børn, der ikke har lyst til at være med i timerne uanset aktivitet. Det er ikke sjovt for barnet og kan være frustrerende for forældrene, hvis de insisterer på barnets deltagelse sæsonen ud. Instruktørerne kan i disse tilfælde foreslå, at barnet finder et andet hold eller sport.

Instruktørerne har bestyrelsens opbakning til at irettesætte et barn, hvis det gentagne gange forstyrrer undervisningen. Instruktører og hjælpetrænere har ikke en opdragende funktion (det er jo forældrenes ansvar), men de er tydelige i deres grænsesætning. Det er en nødvendighed i forhold til, at der kan opstå farlige situationer, og ret og rimeligt i forhold til de øvrige gymnaster.

 

Når alting går som ønsket

Når vi drager omsorg for hinandens forskelligheder, taler pænt til hinanden og er åbne for nye indtryk – skabes der en god grobund for leg, læring og udfoldelse. 

Det er Skødstrup Gymnastikafdelings store ønske, at vi kan være med til at skabe sjov, aktivitet og glæde i gymnasternes hverdag – men også på længere sigt, at have gødet jorden for givtige fællesskaber omkring  de mangfoldige træningsformer, gymnastikken rummer.

Oplysninger af mere praktisk karakter kan du se under FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Relaterede artikler

Sport & Fritid

Dart i nye omgivelser

Skødstrup Dart Club har sigtet højt og ramt Bull’s Eye.
Klubben er rykket fra beskedne lokaler i Midtpunktet til Skødstrup Sportsforenings gamle klublokaler ved tennisbanerne overfor Coop 365.

På banen og i fuld fart – det er det, som det hele drejer sig om.
Børn og unge

17 år og med fart i blodårerne

Mens mange jævnaldrende bruger fritiden på fodbold, fitness eller computerspil, har 17-årige Daniel Møller Andersen fra Lauritshøj i Skødstrup valgt en helt anden vej. For ham handler livet om fart, præcision og duften af benzin. Allerede som 12-årig begyndte han at skrue på knallerter og gokarts – og siden da har der ikke været nogen tvivl: racerkørsel er hans store passion.

Livsstil & Familieliv

Issvømmer: Jeg er nok lidt kuldskær

Elisabeth Jacobsen fra Skødstrup deltog den 23.–25. januar for tredje gang i DM i issvømning. Temperaturen i Faaborgs havnebassin var 0,6 grader. Ret meget koldere bliver vandet ikke.