Søg
Close this search box.

Skødstrup Fodboldskole – for 12. gang

Igen i år har Skødstrup Fodbold været vært for en fodboldskole.
Det er 12. gang i træk, at det lykkedes at afvikle fodboldskole med succes til følge.
I år deltog 176 håbefulde børn i alderen 7 til 14 år. 25 trænere bistod med træningen.

 Fodboldskole 2018 1Fodboldskole 2018 2Fodboldskole 2018 3Fodboldskole 2018 4Fodboldskole 2018 5Fodboldskole 2018 6Fodboldskole 2018 7

Mandag den 30. juli indledte Skødstrup Fodboldskole sin 12. fodboldskole. Med rette er forventningerne til den årlige fodboldskole meget store – og det er altid en ambition både at efterleve og overgå de forventninger der måtte være.

176 deltagere var inddelt i 7 forskellige hold, som hver fik tilknyttet en hovedtræner samt en række yngre hjælpetrænere. Alle trænere kommer fra klubbens egne rækker – i øvrigt i lighed med de fleste af deltagerne.

Det skal være sjovt

Gennem årene har vi forsøgt os med en lang række af forskellige aktiviteter for at skabe den afveksling, som gør fodboldskolen sjov for alle deltagerne. Lige netop det sjove element er faktisk det vigtigste succeskriterie overhovedet. Det er det sjove ved sporten, som skal motivere de unge spillere til at blive dygtigere – og dygtigere bliver de kun, hvis de synes det er sjovt.

I år blev fodboldskolen afviklet planmæssigt. Der var højt aktivitetsniveau på træningsbanen, rigtig mange glade børn uden for banen og en super god opbakning fra forældrene til børnene. Tirsdag blev fodboldskolen forlænget med to timer i forhold til de øvrige dage. Her blev der således plads til en lang række konkurrencer om eftermiddagen til stor begejstring for deltagerne, hvis engagement tydelige skar igennem i jubelscenerne.

Fint besøg

Torsdag fik fodboldskolen besøg udefra. Klubbens samarbejdspartner og fodboldskolens tøjleverandør, Adidas, kom forbi med en stor aktivitetspark med både forhindringsbane, fartmåler og boldkanon. Samme eftermiddag kom intet mindre end tre kontraktspillere forbi og var med i træningsøvelserne hos fodboldskolens yngste deltagere. Klubbens U8, U9 og U10 spillere viste sig, ganske som forventet at være langt bedre end kontraktspillerne!

Fredag blev fodboldskolen afsluttet med den legendariske præmieoverrækkelse, som er med til at gøre fodboldskolen i Skødstrup speciel. På denne præmieoverrækkelse blev der uddelt præmier for alle de konkurrencer, som der var i løbet af ugen. Vigtigst af alt var dog overrækkelsen af de meget prestigefyldte ”årets kammerat”-priser, som gives til den spiller fra hvert hold, som har udmærket sig gennem højt engagement, fremragende holdmoral og glimrende disciplin.

En stor succes

I Skødstrup Fodbold betegner vi igen i år fodboldskolen som en meget stor succes. Vi anerkender dog de udfordringer der har været, og som allerede har været italesat. Gennem 12 år har vi haft en konstant higen efter at forbedre os fra år til år, og det er ingenlunde anderledes frem mod næste år. Vi er meget taknemmelige for den modtagelse og opbakning, som fodboldskolen modtager hvert år!

Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke de sponsorer som var med til at gøre det hele muligt. Blandt andre Djurslands Bank, Carletti, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen. Derudover vil vi gerne sende store roser mod klubbens samarbejdspartnere gennem mange år – Adidas og Sportmaster Storcenter Nord, som igen i år, har bistået med al tænkelig hjælp i retning mod at sikre den sjoveste fodboldskole for byens børn.

Af hjertet tak – og på gensyn i 2019!

Spørgsmål, kommentarer eller feedback kan rettes til fodboldskoleleder Nicolai Holm Rasmussen pr. mail nicolai0804@hotmail.com.

Følg fodboldskolen på Facebook, for nyheder og information omkring næste års fodboldskole: www.facebook.com/Skoedstrupfodboldskole

Faktaboks

·       Byens første fodboldskole blev afviklet i 2007 med 45 deltagere.

·       Den største fodboldskole var den 10. fodboldskole og den havde deltagelse af 210 spillere.

·       Hvert år tilknyttet mellem 23 og 30 trænere, som hverves gennem klubbens egne systemer.

·       Skødstrup Fodboldskole er et selvstændigt brand og afvikles hverken i samarbejde med DGI eller DBU, som mange andre fodboldskoler bliver.

·       Skødstrup Fodbold var en af de første klubber i Danmark til at afvikle fodboldskoler uden støtte fra hverken DGI eller DBU.

·       Siden fodboldskolens start har Skødstrup Fodbold bidraget med hjælp til andre klubber, som har ønsket at starte deres egen fodboldskole.

·       Fodboldskolens leder, Nicolai Holm, har været med alle år siden 2007.

Af Nicolai Holm, Skødstrup Fodbold

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (september 2018) eller på www.8541.dk

Relaterede artikler

En morgen på badebroen i Studstrup. Bente Mikkelsen.
Sport & Fritid

Farver i Folkehuset

Kursisterne på FOF-holdet ”Tegning og Maling” udstiller på ny deres flotte billeder på Folkehusets/Rosenbakkens Gallerigang. Kunstværkerne er hængt op sidst i maj og kan ses

Schæferhundehvalp ligger "dæk" og spidser ører
Livsstil & Familieliv

Vov det ene øje

En halv snes hunde og deres ejere havde snuset sig frem til hundetræning på Berberisvej 18A i Skødstrup.

Børn og unge

Glade børn giver energi på en mørk mandag

Frivillig i Skødstrup Sportsforening.

Hver mandag i vinterhalvåret står Gitte Lymann Birk sammen med sit trænerteam klar til at modtage op mod 30 børn i alderen 6-8 år til springgymnastik.