Af Birger Agergaard
Erik Boye kan fra sit stuevindue på Violskrænten i Skødstrup se ned på et af sine foretrukne motiver. Kysten, der byder på modsætninger. Vand møder land.
”Århusbugten er dejlig! Jeg kom en dag ned til Kaløvigskolen i Studstrup og så to joller i det lave vand. Men jeg ville ikke bare male dem, som de lå der – det ville nok blive lidt kedeligt. Der manglede noget. Jeg valgte at tilføje en varevogn og en gruppe mennesker. De er nøgne. Er de flygtninge? Eller bare på vej over bugten, det ved man ikke. Jeg vil gerne have, at man kan diskutere, hvad der mon sker på billedet. Jeg kalder billedet ”De rejsende”.
Vi viser billedet her i bladet – men du kan også vælge at se det rigtige maleri i Kunsthal Aarhus indtil 21. maj. Det er en censureret udstilling, og Erik Boye sendte dette ene maleri til udvælgelsespanelet, der også må være blevet fanget ind af de mulige fortolkninger, som maleriet giver.
Hvis man ser på Erik Boyes hjemmeside erikboye.dk, kan man se, at han er hjemmevant på udstillinger. Men det er først tredje gang, han er repræsenteret på en censureret udstilling.
Han har også solgt mange af sine værker. Faktisk lige fra han gik i gymnasiet på Vestfyn. Senere var det rock-inspirerede malerier. Han blev først højskolelærer, hvor han blandt andet underviste i billedkunst, og så præst i Vodskov ved Aalborg. Nu er han pensioneret og kan bruge mere tid derude, hvor motiverne er.
Hvad ser du her? Tre løver helt tæt på, og manden støvsuger den ene løve, og kunstneren har lagt en malerspand og en juicekarton ind i maleriet. Erik Boye blev inspireret, da han besøgte Naturhistorisk Museum, og billedet hedder ”Museumsløver”. Sådan nogle skal jo støves af med jævne mellemrum. (foto: Birger Agergaard)
Kaløvig og Djursland
Siden Erik og hans hustru Grethe flyttede til Skødstrup for fem år siden, er det ofte Kaløvig og Djursland, der må lægge motiver til hans lærreder og skitseblokke.
Han har udstillet siden 1987, men som nævnt altid malet og tegnet. De nordjyske klitter og forblæste landskaber. Han ser motiver, så snart han bevæger sig udenfor. Sidder stille i lang tid ligesom jægeren, og forskellen er blot, at geværet er byttet ud med blyant eller pensel.
”Jeg er altid i ’maler-mode’, jeg ser nok verden anderledes end de fleste,” siger han.
”Jeg og min hustru Grethe vandrer og cykler ofte, både sammen og hver for sig. Ud over Danmark har jeg vandret og tegnet i Norge, Skotland, Cornwall og Færøerne. Jeg kalder mig landskabsmaler. Portrætter? Joe, også det, men de fylder ikke så meget.”
Som i billedet fra Studstrup holder han af at ændre i motivets udtryk. Han prøver at abstrahere fra motivet og lægge ting ind, som han forestiller sig.
”Mols i februar” er et af de nyeste værker og ligesom de fleste andre malet på kun to dage. Erik Boye maler det på førstedagen, så sover han på det, og retter til på andendagen (foto: Erik Boye)
Luk det ene øje
”Der var engang en, som sagde: ”Du skal lukke det ene øje og knibe det andet halvt i. Derefter kan du overveje at male det du ser! Min mor brød sig ikke om at tegne, for hun fik at vide, at hun for eksempel skulle tegne et dørhåndtag så nøjagtigt som muligt. Det er synd, hvis folk holder op med at tegne.”
Kan alle lære at tegne?
Erik Boye tænker sig om et kort øjeblik. ”Ja, det tror jeg faktisk. Det er lidt ligesom at lære at cykle eller svømme. Pludselig opdager man, at man kan, og at det er sjovt. Men man skal ikke bruge ”fornuften” alt for meget – man skal bare tegne, hvad man ser.”
Tegnefællesskaber
Erik Boye er med i flere tegnefællesskaber, hvor man laver skitser sammen og kigger hinanden over skuldrene. Der er kun to regler: Man kritiserer ikke andres tegninger, og man roser ikke sin egen!
Han anbefaler tegne-interesserede at deltage i sådanne grupper, hvis man har lyst til at udvikle sine tegnefærdigheder. Der er et verdensomspændende netværk, kaldet Urban Sketchers – han er selv med i Århus-gruppen. Søg på Facebook efter Urban Sketchers Aarhus.
Han er også med i ”Øl og Tegning Aarhus”, hvor det er halvt hygge og halvt tegning. Den gruppe kan også findes på Facebook.