Skødstrup Sportsforening søger ny formand til hovedbestyrelsen

Er du den, eller kender du den, der har lyst til at stå i spidsen for Skødstrup Sportsforening (SSF), og vil du være med til at gøre SSF til det naturlige samlingspunkt i 8541? Så meld dig nu.

Efter fire begivenhedsrige år stopper nuværende formand, Lene Colstrup til februar 2018, og vi søger derfor hendes efterfølger.

Om foreningen
SSF har over årene vokset sig til at være en levende forening båret af mange frivillige kræfter i alle aldersgrupper. Vi har næsten 2000 medlemmer fordelt på ni afdelinger. Derfor får du en bred berøringsflade og en vigtig rolle i foreningslivet i 8541.  

Som formand for SSFs hovedbestyrelse bliver din vigtigste opgave at være tovholder for en forening i vækst i samarbejde med afdelingernes bestyrelser.

Formandens vigtigste opgaver er, at:

  • – Indkalde til, og være mødeleder for, hovedbestyrelsesmøder
  • – Være bindeled til Fonden og deltage i Fondens bestyrelsesmøder
  • – Være sparringspartner og/eller ankerperson for både nye og etablerede afdelinger
  • – Være Sportsforeningens kontaktperson
  • – Lede det årlige møde om fordelingen af haltider
  • – Understøtte samarbejdet på tværs af afdelingerne

For den person der brænder for mere, er der mulighed for nye initiativer og arrangementer, eller hvad du ser behov for.

Er du den person som SSF søger og vil du vide mere, skal du senest den 20. november kontakte Lene Colstrup på 2681 3093 eller på lene.colstrup@gmail.com. Det vil samtidigt give dig muligheden for at følge Lene Colstrups formandsarbejde de sidste måneder, inden hun går af.

 

Fakta om formandsposten
Du vælges for en 2-årig periode på Hovedbestyrelsens generalforsamling i februar. Hovedbestyrelsen består af dem der er valgt på hovedgeneralforsamlingen samt formændene for de enkelte afdelinger. De er foreningens overordnede ledelse.

Relaterede artikler

Carsten Karkov, tv, er blevet ansat som ny træner for SSF’s hold i Jyllands-serien. Henrik Skov, bestyrelsesmedlem og sportslig ansvarlig for fodboldafdelingen, ses t.h. (foto privat)
Sport & Fritid

Nye mål for fodbolden i SSF

Med mere end 700 aktive medlemmer er fodbold den største afdeling Skødstrup Sportsforening, SSF. Afdelingen fik for halvandet år siden en ny bestyrelse på 10 medlemmer, som siden har arbejdet på at udvikle fodboldklubben for at skabe de bedste betingelser for at spille fodbold i Skødstrup.

Livsstil & Familieliv

Issvømmer: Jeg er nok lidt kuldskær

Elisabeth Jacobsen fra Skødstrup deltog den 23.–25. januar for tredje gang i DM i issvømning. Temperaturen i Faaborgs havnebassin var 0,6 grader. Ret meget koldere bliver vandet ikke.

På banen og i fuld fart – det er det, som det hele drejer sig om.
Børn og unge

17 år og med fart i blodårerne

Mens mange jævnaldrende bruger fritiden på fodbold, fitness eller computerspil, har 17-årige Daniel Møller Andersen fra Lauritshøj i Skødstrup valgt en helt anden vej. For ham handler livet om fart, præcision og duften af benzin. Allerede som 12-årig begyndte han at skrue på knallerter og gokarts – og siden da har der ikke været nogen tvivl: racerkørsel er hans store passion.