Af Andreas Nielsen, studerende på Danmarks Journalisthøjskole
Mikael Jacobsen har siden 2016 været en aktiv del af Skødstrup håndboldklub. Her har han været træner for sin datters håndboldhold, siden pigerne spillede U10 og frem til i dag, hvor pigerne spiller U15 2. division. Fokusset er, at det skal være sjovt at gå til håndbold. Det handler stadig om at vinde, men på holdets præmisser og i et miljø med plads til at fejle.
Da Mikael trådte til som træner i 2016, blev han hurtigt opmærksom på et problem, som han havde lagt mærke til fra andre sammenhænge end til håndbold, nemlig frygten for at fejle. Dette kunne han se fyldte meget hos pigerne.
”Det ser man også i skolen, at mange er bange for at træde ved siden af eller lave en fejl, simpelthen af frygt for at blive set ned på eller holdt udenfor. Det skinner tydeligt igennem på håndboldbanen, hvor det ofte var de samme to som endte med at skyde på mål.”
Playing to Win
Mikael lagde hovedet i blød og kom op med et koncept, der ville passe både holdet og ham. Et koncept han kalder for ”Playing to Win”.
”Jeg har altid selv spillet håndbold og for mig har det altid handlet om at vinde, og det skulle selvfølgelig være til stede i konceptet, men det skulle samtidig være på pigernes vilkår. Jeg indførte spillersamtaler for at finde ud af, hvorfor de gik til håndbold. Med afsæt i det blev målsætningen for holdet, at det skal være sjovt, vi skal blive bedre og vi skal blive bedre til at være et team.”
Og disse ting vil ikke kunne blive indfriet, hvis pigerne går og er bange for at fejle. Derfor indkaldte Mikael holdet til et møde.
”Jeg kan huske, at jeg startede med at skrive velkommen med æ på tavlen. Jeg kunne fornemme at de sad og fniste, men ingen turde sige noget. Jeg spurgte: ’Hvorfor siger I ikke noget i stedet for bare at sidde og fnise af det?’ Det at lave en fejl med vilje viser, at fejl er okay. Det er vigtigt at italesætte,” siger han.
Fælleskabet i fokus
Spillerne på holdet har også tydeligt kunne mærke en forskel:
”Til træning er der plads til både seriøsitet og grin. Det at fejle er ikke noget problem, kom igen og så er man videre. Alle ved at ingen fejler med vilje og det tror jeg har skabt en stor tryghed og tillid på vores hold,” siger Laura, som spiller på holdet.
Det mærker Frederikke, der spiller på holdet, også: ”Vores trænere har skabt et frirum, hvor alle har accepteret, den man er, og hvor man frygter for at fejle.”
Opbakning fra forældre
For Mikael var det også vigtigt at få forældrene involveret i processen. Trænere, spillere og forældre skal alle spille på samme hold.
Flere forældre har mærket en positiv udvikling på deres børn:
”Vores datter er i mange henseender lidt af en perfektionist. Men der er nu plads til at lege med håndbolden, og vores datter går ikke af vejen for at forsøge sig med en skruebold,” siger Flemming Hjort Andersen, som er far til en spiller på holdet.
Læring for livet
Mikael mener, at konceptet også passer til livet udenfor banen. Det er også noget spillerne kan nikke genkendende til:
”Det er bestemt noget som jeg vil tage med mig videre i livet. Det er fedt, at man faktisk godt tør at springe ud i noget nyt som man ikke har prøvet før,” siger Cecillie.
