Studstrup skriver bog om… Studstrup

Kaløvigskolen og Sanatorievej, Studstrup
Hvorfor hedder det Sanatorievej? Forklaringen er , at der i en årrække lå et sanatorium for piger med tuberkulose for enden af vejen. Det er nu en heldagsskole for elever i Aarhus Kommune

Af Birger Agergaard

Har du gamle fotografier fra Studstrup i gemmerne? Eller en god historie fra dengang Studstrup var ”ung”?

Studstrup Borgerforening har sat et skib i søen, som skal blive til en interessant bog om Studstrup i både fortiden og nutiden.  Den vil blandt andet blive foræret til tilflyttere.

”Når folk flytter hertil, ved de sikkert ikke ret meget om byen og dens historie. Der ligger nogle tidligere gårde midt i byen, der har ligget en række sommerhuse langs stranden, og vi har en vej, som hedder Sanatorievej – hvorfor mon det? Det er sådan noget, vi gerne vil informere om,” siger Torben Jensen fra Studstrup Borgerforenings bestyrelse.

Han er ankermand på bogprojektet, som samler flere frivillige i byen. Lige nu handler det om at samle historier og billeder ind, så de senere kan sorteres, og de bedste og vigtigste vil få plads i bogen.

Derfor vil han gerne i kontakt med folk, der kan byde ind med historier og fotos. Det kan også være noget nutidigt, for tilflyttere – og alle vi andre – har også brug for at vide, hvad Studstrup er for en by i dag, og hvem der bor her.

Du kan kontakte Torben Jensen på tjsally13@gmail.com eller telefon 29 71 11 64.

Læs hele martsnummeret 2024 på PDF

Relaterede artikler

Borgmester Anders Winnerskjold åbnede officielt stien, da han klippede snoren med god hjælp fra de fremmødte børn.
Historie

Stort fremmøde til Indvielsen af ”Jernalderstien”

Netop dér, hvor den gamle stump jernaldervej nu ligger, mødtes vel godt 350 borgere fra 8541-området for at deltage i indvielsen af jernalderprojektets fase 2, den noget større anlagte ”Jernalderstien”.

Dengang: Hovedvej til Grenå - Nu hjelmagervej før bakken op til Ny Studstrupvej.
Egnsarkiv

Tagmosevej førte helt til Grenå

Vejnavne og stednavne i Skødstrup Sogn
Hvorfor hedder de sådan?
Tagmosen er et gammelt stednavn i Skødstrup Sogn. Det er navnet på et moseområde på med et areal svarende til fem fodboldbaner. Tidligere har der været tørvegravning og høst af tagrør til stråtækning af huse.

Børn og unge

Otteårig fandt granat

Otteårige Vilhelm Lykke-Stærk fra Skødstrup gjorde et usædvanligt fund 2. juledag med sin metaldetektor.