Studstrups historie

I 1956 lå Kystsanatoriet Kalø Vig, nu Kaløvig skolen, i landlig idyl.
I 1956 lå Kystsanatoriet Kalø Vig, nu Kaløvig skolen, i landlig idyl.

Af: Jørgen Lai Sørensen og Peter Christensen

Hvad betyder Studstrup? Den eneste forklaring, vi kan komme på, er at der på de grønne enge og velvandede marker og skove, som udgør Studstrups samlede jord, har der været god græsning for ungkvæg som kvier og stude. Her i Studstrup gik studene og spiste sig store og fede i løbet af sommeren, derfor hedder Studstrup netop STUD-strup.

For 160 år siden var Studstrup blot tre gårde, der lå samlet, der hvor Grønmosegård ved den nuværende Sanatorievej stadigvæk ligger i dag. De lå på matrikel 1,2 og 3, så ud fra deres matrikelnummer kan studstrupborgerne i dag se, om har bolig på en af gårdenes jorder. Hvis matrikelnummeret starter med 1 er huset bygget på Studstrupgårdens jord. Denne gård blev lagt sammen med Vosnæsgård for ca. 100 år siden. Ønsbækgård som lå på matrikel 2, blev udflyttet og gav navn til Ønsbækvej. Stuehuset ligger der stadig på nr. 16. Ønsbækken er lokaliseret langs Sanatorievej, men er lagt i rør det meste af vejen, men kan iagttages der hvor den løber i havet. Matrikel 3 er Grønmosegård. Stuehuset ligger stadig på Studstrupvej.

I 1912 byggede ”Landsforeningen til tuberkulosens bekæmpelse”, Kystsanatoriet Kalø Vig. I begyndelsen var sanatoriet forbeholdt piger med tuberkulose, men da sygdommen meget hurtigt næsten forsvandt i Danmark, overgik sanatoriet til at tage sig af børn med sociale problemer. I 1972 købtes bygningerne af Århus Kommune, der indtil nu har drevet heldagsskolen, Kaløvigskolen, her. Den er forbeholdt 0-6. kl. elever med socio-emotionelle problemer.

Badehuse og parcelhuse
Der er sket meget i de forløbne 160 år i Studstrup, men mest siden 1960, da man påbegyndte bygningen af Studstrupværket, hvilket ændrede hele geografien i området. En stor del af parcelhusene i Studstrup blev opført samtidig med værket til og af værkets ansatte. Før den tid var der en del mindre sommerhuse og badehuse langs stranden og der var badepensionen ”Strandlund”, hvor man om sommeren kunne bo og nyde sol og hav i rolige omgivelser. Strandlund blev revet ned, da man byggede Studstrupværket. Det første billede, man kan finde af Studstrup, er en farvelagt tegning af Ole Rawert fra 1839, som viser ”Frøken Henriette Bugges badeplads”.

Studstrupværket med sin store skorsten dominerer området i Studstrup, men medførte også, at der i 1970-erne tilkom en ny attraktion i området – Kaløvig Bådehavn – som senere er flyttet et par hundrede meter mod syd, da værket skulle udbygges. Bortset fra, at der i en periode lå en lille købmandsbutik med dagligvarer på Præstekravevej 21, har Studstrup været uden andet handelsliv end en frisørsalon på Edderfuglevej.

Matrikelkort 1880

I 18890 var matrikelkortet var absolut overskueligt.

 reception efter udvidels001

Kystsanatoriet som det så ud ved indvielsen for 110 år siden

Ønsbækgård 1956

Ønsbækgård 1956 – en stor del af parcellerne i Studstrup er udstykket herfra.

Strandlund 1956

Strandlund 1956 – engang badepensionat, senere revet ned i forbindelse med Studstrupværkets opførelse.

Studstrupværket udgravning til værket

Der graves ud til Studstrupværket.

Læs mere i februarnummeret 2022

Relaterede artikler

Kaløvigskolen og Sanatorievej, Studstrup
Historie

Studstrup skriver bog om… Studstrup

Studstrup Borgerforening har sat et skib i søen, som skal blive til en interessant bog om Studstrup i både fortiden og nutiden.  Den vil blandt andet blive foræret til tilflyttere.

Skødstrup Kirke Indgangsdør mod nord og dør til tårnet
Historie

Kirkens ukendte rum

Når man kommer op til kirken fra parkeringspladsen, er det første, man når til, den store blå dør i tårnet. Normalt fortsætter kirkegængerne videre om til våbenhuset i kirkens sydside og går den vej ind. Gangbesværede, og bruden ved bryllupper, får dog lov at bruge den store, blå dør. Men hvad gemmer der sig så bag den lille, blå dør, som Erik Søndergård her er ved at låse op? Svaret kommer i denne artikel.