Supercykelstien ”klar” i 2026

Projektleder Kim Andersen kører på ladcykel, hvor det mange steder er svært at passere snævre bomme. Her ved Fyrrevænget er det lige akkurat muligt.
Projektleder Kim Andersen kører på ladcykel, hvor det mange steder er svært at passere snævre bomme. Her ved Fyrrevænget er det lige akkurat muligt.

Tekst og foto Birger Agergaard

Allerede fra 1. maj 2026 kan du køre på supercykelstien fra Østbanetorvet langs Grenåvej, igennem Skødstrup-Segalt og videre til Hornslet.

Der er dog et ret væsentligt forbehold: Af alle de forbedringer, der skal til for at kalde det en rigtig supercykelsti, er det kun få ting, der når at blive lavet inden da. Det gælder eksempelvis den utrygge krydsning ved Bondehaven / Stationsvangen / Kløvervangen, hvor der vil ske forbedringer. Ligeså på strækningen Bondehaven, hvor udkørsler fra andre veje vil blive hævet, så cyklister ikke skal op og ned ad kantsten. Alt det laves i efteråret.

Der sættes også skilte op ved ret-ningsskift, så man kan følge C80 mod Hornslet.

”De andre ting vil blive gennemført i løbet af nogle år,” fortalte projektleder Kim Andersen, da han og mobilitets-planlægger Hannah Winge var på besøg hos Skødstrup Fællesråd i juli.

For at kunne kalde det en supercykelsti kræver det god bredde og forhold, så eksempelvis ladcykler er velkomne, og ruten skal være sammenhængende.

C80 er navnet på ”vores” supercykelsti, som går til Hornslet.

C80 er navnet på ”vores” supercykel-sti, som går til Hornslet.

På cykel med fællesrådet
Besøget inkluderede en fælles cykeltur på strækningen gennem Skødstrup og Segalt, så de to gæster kunne se nogle af de udfordringer, der er i vores område. Det gælder f.eks.:

  • Større sikkerhed i krydset ved Dagli’Brugsen
  • Bredder på cykelstier. Der er f.eks. steder på Stationsvangen, hvor cykelstien vanskeligt kan gøres bredere. 2,25 meter eller mere er OK, 1,8 meter kan accepteres på korte strækninger.
  • Strækningen forbi Midtpunktets P-plads har flere udfordringer.
  • Sti mellem Fyrrevænget og Segaltvej, hvor stien er smal, og bomme kan gøre det vanskeligt at passere.
  • Gennem Segalt er der cykelstriber, men ikke en egentlig cykelsti.
  • Nord for Segalt skal cyklister sydfra krydse vejen for at komme på den dobbeltrettede cykelsti i vestsiden.
Krydset ved Stationsvangen og Bondehaven skal allerede i år gøres mere trygt for bløde trafikanter På billedet ses fra venstre projektleder Kim Andersen, Inger Tranholm og Ib Andersen, begge fra fællesrådet, samt mobilitetsplanlægger Hannah Winge.

Krydset ved Stationsvangen og Bondehaven skal allerede i år gøres mere trygt for bløde trafikanter På billedet ses fra venstre projektleder Kim Andersen, Inger Tranholm og Ib Andersen, begge fra fællesrådet, samt mobilitetsplan-lægger Hannah Winge.

Det er alt sammen noget, som Kim Andersen og Hannah Winge tager med ind i planlægningen.

Inger Thranholm, formand for fællesrådet, sagde efter mødet, at selv om en del først laves om nogle år, er hun glad for udsigten til, at det hele bliver godt.

Engang!

Læs hele septembernummeret 2025 på PDF

Relaterede artikler

Børn og unge

Nu er der “kun” 1268 elever på skolen

Nu mærker Skødstrup Skole konsekvensen af, at der i de seneste år ikke er givet tilladelse til nye udstykninger i postnummer 8541. Så nu er der “kun” 1268 elever på skolen mod næsten 1350 for et par år siden.

Attraktivt bymiljø

Lokalplan for Løgten Bymidte på vej

Teknik og Miljø er i gang med at planlægge for et område i Løgten Bymidte. Området omfatter ejendomme med beliggenhed ud til Grenåvej, mellem Hjelmagervej og SuperBrugsen.

Energi og miljø

Skræmmebilledet holder vand

VINDMØLLESTØJEN: Det kom frem i sommer, at områder som Skæring, Studstrup, Skødstrup, Hornslet, Mørke, Ugelbølle, Rønde og Følle vil opleve sundhedsskadelige påvirkninger af støjen i den dybe skala, hvis der rejses tre vindmøller ved Vosnæs. Støjen vil her kunne komme over 100 db. Og i Havhuse, tættest på møllerne, ville støjen og virkningerne være endnu højere og dermed potentielt endnu skadeligere.