Warning: Trying to access array offset on false in /var/www/8541.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/dynamic-tags/tags/post-featured-image.php on line 39
Talent på vej - 8541

Talent på vej


Warning: Trying to access array offset on false in /var/www/8541.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/dynamic-tags/tags/post-featured-image.php on line 39

Usian Bolt er forbilledet og en professionel karriere som atletikudøver er målet. 15-årige Jeppe Ege Nielsen fra Løgten er allerede godt på vej. 

Et par medaljer er det da allerede blevet til.

Jeppe Ege Nielsen er 15 år og går i 9. klasse på ESAA, Elite Sports Akademi Aarhus i Vejlby, hvor ham udvikler sit talent for sprint og spring. Målet er i første omgang at blive optaget på Team Danmarks fireårige gymnasiale uddannelse på Marselisborg Gymnasium og derefter at få en karriere som professionel atlet. Et par af Team Danmarks optagelseskrav er, at man skal kunne løbe 400m på 53,50 sekunder og præstere et længdespring på 6,15 meter, men det er Jeppe ikke bekymret for. Springet skal han nok få klaret, og de 400m løber han indtil videre på 54,33. For øjeblikket er han hæmmet af en fodskade, han pådrog sig under en fodboldkamp i sommer.

Talentet begyndte allerede at vise sig for Jeppe og hans familie, da han var 12 år i forbindelse med skoleatletik på Ådalsskolen i  Skørring Skole. Vejen gik desuden forbi Flying Superkids og Springcenteret. Jeppe prøvede også forskellige former for holdsport, men blev irriteret når han ikke syntes, at de andre på holdet leverede nok. Så foretrak han de individuelle sportsgrene og fik især smag for løb på de kortere distancer, samt spring.  Da han var 13, begyndte han i Aarhus 1900, hvor han efterhånden fik godt modspil. Her begyndte han at komme til stævner og fik tilpasset sin træning til sin fysiske udvikling. Som 14-årig begyndte det at køre. Han lærte teknik og fik blandt andet trænet sin start, og træner Michael Christiansen fik en stor og positiv indflydelse. Nu vandt han DM i 300 meter for sin aldersklasse, fik bronze på 200m og sølv på 4x100m. Han sluttede den sæson med at have den bedste danske tid på 100, 200 og 300m.

En ung fyr på 15 år må give afkald på nogle af de ting, hans jævnaldrende kan tillade sig. Der er ingen vilde fester, og et fritidsjob er der heller ikke tid til, da træning og transport tager lang tid. På den anden side lever hans klassekammerater på ESAA under de samme forhold, og der er et godt socialt sammenhold. Desuden sker der typisk det, at disciplinen omkring træningsarbejdet også slår igennem på skolearbejdet, og det er da også tilfældet for Jeppe, så det er endnu en fordel. Fra 1. juni og et år frem har Jeppe fået sin første sponsor, Lokalmægleren Jette Dahlgaard, der forsyner ham med sko og tøj og støtter ham økonomisk i forbindelse med stævner og træningslejre, og det har været en rigtig god hjælp.

Jeppes familie bakker ham op, men han kommer ikke fra en decideret atletik-familie. Dog har interessen været der et par generationer tilbage på hans fars side. Lillesøsteren på 12 år går til fodbold og hygger sig ellers med veninderne.

Vi spørger om han egentlig nogensinde har deltaget i Løgtenløbet? ”Nææh, det er jo ikke lige min distance, men det kunne da være sjovt at prøve at deltage engang”, slutter Jeppe med et skævt smil. 

Tekst og foto Thomas Nykrog

 

Se mere i 8541 -Dit lokale blad (november-nummeret)

Relaterede artikler

Magnus Holm passer målet og får ros, når han redder.
Krop og sundhed

De er +65 og har stadig boldøje

Tempoet er behersket og bevægelserne en anelse stive. Men ihærdigheden og boldøjet er intakt, når fodboldspillerne fra Old boys +65 mødes mandag aften til en omgang træning på banerne ved Studstrup.

Grunden er købt, og huset placeret, så det står højt og frit – den ideelle placering for masten. Parcellen blev udstykket som en bid af en landmands mark, så der var ingen omkringboende, der skulle spørges om lov. Derfor var det ret nemt at få byggetilladelse. Det var næppe gået, hvis Anders havde forsøgt at rejse masten på Grenåvej. Den lille mast til højre, der ”kun” er på højde med flagstangen, er til forsøg ved lav frekvens under 3 MHz.
Hobby og håndarbejde

Danmarksrekord i 8541 

Alle, der er kørt fra Vorre og vestpå ad Bendstrupvej, har nok undret sig over den store, avancerede radiomast, der står ved en ensomt beliggende villa på det højeste punkt. Forbipasserende har gennem tiden sikkert udvekslet mange fikse idéer om, hvad den mon bliver brugt til. ”Tophemmelig NATO-lyttepost” har nok været en af dem. Men det er ikke rigtigt. Masten tilhører en entusiastisk radioamatør, Anders Hallum, som har inviteret os indenfor.

Sport & Fritid

Dart i nye omgivelser

Skødstrup Dart Club har sigtet højt og ramt Bull’s Eye.
Klubben er rykket fra beskedne lokaler i Midtpunktet til Skødstrup Sportsforenings gamle klublokaler ved tennisbanerne overfor Coop 365.