Om dengang da Løgten-Skødstrup Teaterforening inviterede alle til ”Jørgens” konfirmation og indrettede et sygehus. Nu er foreningen blevet 50 år og ikke særlig aktiv.
Af Birger Agergaard
Måske husker nogen dengang, da Løgten-Skødstrup Teaterforening inviterede samtlige borgere i området til Jørgens konfirmation?
Carin Houlberg og Kim Høyer husker det – for de var med til at afvikle den revy, som konfirmationen indgik i Det var et udstyrsstykke, hvor konfirmationsbordet hang oppe under loftet og blev hejst ned flere gange under revyen, når ”Jørgen” skulle fejres med et nyt indslag. Foreningen sendte indbydelser ud i 4000 eksemplarer, forklædt som en invitation til konfirmation.
Carin og Kim kan stadig grine af episoden – og af dusinvis andre hændelser, som blev parodieret i foreningens utallige revynumre. Kim kom først med i 1991, og han er i dag foreningens formand. Den har netop fejret sin 50 års jubilæum.
Teaterforening??
”A’ hvaffor en teaterforening?” vil mange spørge – for officielt har foreningen ikke optrådt i området de seneste ni år.
De sidste dilettantstykker blev opført i forsamlingshuset i 2013, og siden har foreningens medlemmer taget på udflugter og deltaget i de årlige generalforsamlinger. Og enkeltmedlemmer er taget ud til foreninger og julefrokoster og optrådt.
”Vi lukker ikke umiddelbart foreningen. Hvis der kommer nye kræfter til, står vi parat med støtte,” siger Kim.
Den lille Model
Af hjemmesiden arkiv.dk fremgår, at i blandt andet 30-erne og 40-erne har der været mange dilettantforestillinger i Skødstrup. Men i ”moderne tid” var det Borgerforeningens Amatørgruppe, der lagde grunden til et aktivt teaterliv, da den stod for en julerevy i 1971. Nogle aktive startede året efter teaterforeningen med Kurt Laursen som foreningens første formand. Samme år var man klar med den første dilettant.
”Den lille Model” var Løgten-Skødstrups allerførste opførelse i 1972. På billedet ses Inge Laursen, H.P. Dahlgaard, Jørgen Christensen, Annie Houlberg, Anne Kim, Carsten Hjorth, Jette Rosenlund, Andreas Chopart og Troels Nielsen. (foto lånt af arkiv.dk)
Carin Houlberg var kun 12 år og så misundeligt til, når storesøster Annie stod på scenen. Carin kom med to år senere og var med i den første revy i 1974. Fra da tog truppen masser af lokale emner op i revyerne, men også skiftende modeluner som for eksempel tanga, husker Carin:
”Et af medlemmerne skulle lige have lov af sin mand til at optræde med tanga-bikini…” smiler hun.
Det var sjove år
70-erne og 80-erne var teaterforeningens mest aktive årtier. Især, da man i 1978 flyttede fra forsamlingshuset til skolen, hvor der var gode øveforhold og plads til rekvisitter.
”Der var cabaret om foråret og revy om efteråret,” fortæller Kim, der har været i arkivalierne for at forberede en underholdende powerpoint til jubilæet. ”Men udfordringen ligger at koge 50 år ned til en halv times fremvisning,” siger Kim.
Carin husker også tiden som den måske bedste:
”80-erne på skolen var nogle sjove år, og det gik ret livligt for sig. Tiden var også med os dengang – vi havde ikke svært ved at få medlemmer, og folk ville gerne komme til revy. Ud over de syv forestillinger blev der også holdt ”Good Old Days” og andet. Nogle år optrådte vi nok for omkring 1000 tilskuere i alt.”
”Vi havde også et godt orkester, som spillede op til bal efter revyen. Det var serveringsteater med bar, så vi havde et ret stort setup med folk på scenen, bag scenen, musikere og serveringspersonale,” fortæller Carin.
”Og ja,” fortsætter Kim. ”Lysende hoveder fandt på, at der skulle fremvises film indslag i revyen. Sådan lidt a la det Ørkenens Sønner gør. Vi kom bare først med ideen,” siger Kim med et skævt smil. Det havde bla. den fordel at der kunne gøres klar til næste nummer bag tæppet og aktørerne kunne nå at klæde om.
I 2002 fik foreningen et flot diplom for årets bedste tekst ved Østjysk Revykavalkade. Erik Klausen havde lavet et Bedemands tekst, som blev mesterligt udført af Bemme Laursen.
Hver ting har sin tid
Tilbagegangen for Skødstrups revytradition kom i 2000-tallet, ikke mindst da man med kort frist blev opsagt fra skolen.
”Vi var spændt på, om foreningen ville fortsætte uden et sted at optræde, Men nogle ihærdige ildsjæle sørgede for, at vi i årene 2009-2013 lavede fem dilettantstykker i forsamlingshuset med spisning og bal bagefter,” siger Kim.
Carin: ”Hver ting har nok sin tid. I forsamlingshuset kunne vi lige lave to forestillinger om året, der var ikke publikum til mere.”
Efter sidste forestilling, hvor ”Melborg sygehus” var glansnummeret, var det i realiteten slut. Nogle medlemmer optrådte enkeltvis andre steder med nogle af numrene.
”Men vi har det stadig hyggeligt sammen!” siger veteranen og formanden.
