Af Birger Agergaard
Foreningen ”8541-Bladet” har holdt sin første generalforsamling efter, at den blev stiftet i efteråret. Der har tidligere været en ”Udgiverforeningen 8541”, men vedtægter og generalforsamlinger har fortabt sig
Den nye forening er ikke mindst dannet for at give borgerne mulighed for at støtte bladet økonomisk.
Formanden for bestyrelsen, Inger Thranholm, sagde, at 340 borgere har støttet bladet med over 36.000 kr. i 2025, og hun takkede for den flotte opbakning.
Redaktør Birger Agergaard nævnte, at pengene falder på et tørt sted. Annonceindtægterne på bladet falder, og selv med det flotte tilskud fra borgerne er der underskud.
Risikoen er….
Derfor skal der arbejdes med indtægter og udgifter. Han håbede meget på borgernes fortsatte støtte til bladet. Ellers vil vi om nogle år løbe tør for penge, og bladet risikerer at lukke.
Kasserer Flemming Nielsen konstaterede, at årets underskud lød på knap 19.000 kr.
Et nyt medlemsår er startet, og kassereren vil snart sende opkrævninger ud til medlemmer. Bladet vil til juni opfordre borgerne til at støtte bladet.

