Vi håber der snart sker noget

Tekst og foto Birger Agergaard

Skødstrup Fællesråd vil gerne have mere skub i boligudbygningen. På det årlige repræsentantskabsmøde sagde formanden Inger Thranholm:

”Vi taler med mange, der gerne vil bygge. Vi ser gerne, at der bygges andre boligtyper end blot parcelhuse, så man kan blive boende her hele livet. Processen varer lang tid, men vi håber der snart sker noget.”

På mødet i Sognegården, som samlede knap 30, omtalte Inger Thranholm de mange sager, som optager borgerne og fællesrådet. Mange har været omtalt i 8541-Bladet. Her er et par stykker:

  • Supercykelstien fra Aarhus til Hornslet går gennem Skødstrup. Hvad fik vi så ud af den? Niveaufri op- og nedkørsler på Bondehaven. Vi håber, at vi fik sået nogle flere frø.
  • Sidste år sagde jeg i beretningen, at der lyttes til os. Det gør der også i sager som Byparken bag Netto og Skødstrup Søndersø, men når det gælder asfalt på cykelstier og på Grenåvej, så er der lidt svært at blive hørt.
  • Letbanens krydsning af Vosnæsvej og Hjelmagervej: Vi vil presse på for fortove, men vi får at vide, at der mangler anlægskroner. Det er ikke tilfredsstillende.

Vælgermødet kostede
Jens Otto Bruun-Madsen fortalte om regnskabet, der i 2025 gav et underskud på knap 19.000 kr. Det skyldes især vælgermødet, som kostede knap 16.000 kr., og det var der budgetteret med. Budgettet for 2026 viser igen et mindre overskud.

Kontingentet fastholdes på 400 kroner for foreninger, og Ib Andersen fra fællesrådet opfordrede til, at flere grundejerforeninger og andre melder sig ind. Det kan betale sig, da fællesrådet blandt andet vil holde infomøde om beskatning af grønne områder, som vil ramme foreningerne.

Aase Pedersen, Ib Andersen, Peter Carlsen og Jens Otto Bruun-Madsen var på valg, og de blev genvalgt.

Læs hele majnummeret 2026 på PDF

Relaterede artikler

Kommuneplan-25-overview
Fællesråd

Dyk ned i kommuneplanen

Har du ikke lyst til at læse samtlige 6000 sider om kommuneplanforslaget, kan du måske nøjes med denne artikel!

Kommuneplan-25 byvækst
Byggeri og bolig

Hvor kan der bygges?

Kommuneplan 2025 angiver steder, hvor der på sigt kan bygges i postnummer 8541