Flere boligprojekter i 8541

Skraveringen viser, hvor "Segalt ny bydel" foreslås placeret
Skraveringen viser, hvor "Segalt ny bydel" foreslås placeret

Af Birger Agergaard

Vi har i en række artikler omtalt de mange forslag til boligbyggerier i en rundkreds om Løgten og Skødstrup. Indtil videre ser det ikke for lyst ud for ret mange af dem. Hidtil har Aarhus Kommune været meget restriktiv med at sige ja til boligprojekter, som ikke allerede ligger i perspektivplanen.

På vælgermødet kom der en lille åbning for nye boligprojekter. Se artiklen om dette HER – eller i bladet side 14-15.
Optimismen er bevaret hos yderligere tre jordejere/projektmagere, der har indsendt forslag som høringssvar til det nye forslag til Kommuneplan 2025.
Alle tre projekter er blevet forelagt Skødstrup Fællesråd, som er kommunens krav til bygherrer.

Segalt Ny Bydel (kortet øverst i denne artikel)
Et meget stort areal mellem Segalt og helt op til kommunegrænsen ved Skrald Skov kan blive til boligprojekt ”Segalt Ny Bydel”. Jorden ejes af Jens Jørgen Stæhr Kristensen, og da den allerede ligger i perspektivareal til byudvikling, er det måske dette projekt, der vil blive prioriteret til konkret byggeri – engang!

Det bliver nærmest en helt selvstændig by, med plads til over 800 boliger. Som for de to andre projekter gælder det, at der skal være plads til forskellige boligformer, især til mindre boliger, og desuden en række fælles faciliteter, som kan give bydelen selvstændighed. 

Den store skravering nederst på kortet viser, hvor Skødstrup Skovbakke foreslås anlagt. Den noget mindre skravering til højre for motorvejen er det foreslåede areal til Åstrup Fællesskab
Den store skravering nederst på kortet, til venstre for motorvejen, viser, hvor Skødstrup Skovbakke foreslås anlagt. Den noget mindre skravering til højre for motorvejen er det foreslåede areal til Åstrup Fællesskab

Skødstrup Skovbakke
I området nær Engskovbakken og Bakkely planlægges boliger samt plads til institutioner. Jorden ejes af Asger Overgaard, som har navngivet projektet ”Skødstrup Skovbakke”.

Målgruppen er seniorer, singler, par og mindre familier, med fokus på boliger i ét plan. Konceptet bygger på idéen om færre kvadratmeter i boligen, men større fællesarealer og haver – med fællesskab i centrum.

Projektet vil bestå af en blanding af ejerboliger, lejeboliger og andelsboliger, i alt 280 enheder. Herunder en rotunde med lejeboliger samt 59 gårdhavehuse.

Støj fra motorvejen skal håndteres med en støjvold og skovrejsning.

Åstrup Fællesskab
Når du kører ad Ny Studstrupvej og passerer under motorvejen, går Åstrupgårdvej til venstre. Der vil ejeren af jorden, Peter Hjortkjær, gerne have lov til at bygge ”Åstrup Fællesskab” på et 54.000 kvm. stort areal tæt på motorvejen.

Visionen for Åstrup Fællesskab er at skabe et sted, hvor man kan bo hele livet – fra ungdomsboliger og rækkehuse til seniorbofællesskaber og friplejehjem. 
Der lægges vægt på grønne områder, stisystemer, fælleshus og en arkitektur, der passer ind i landskabet. 

Støj fra motorvejen håndteres med støjvold og beplantning, mens lavbundsarealerne mod øst friholdes for byggeri og i stedet bruges til rekreative vådområder og regnvandshåndtering. 

Læs hele decembernummeret 2025 på PDF

Relaterede artikler

Attraktivt bymiljø

Lille park tager form

Hvis du går en tur langs banearealet bag Netto, kan du se, at den lille bypark er ved at tage form. Der graves ud til hovedstien, og der skal desuden være en snoet sti og bænke. På det ene foto graves ud til stibelysningens kabler.

Her er den næsten færdige udformning af byggeriet. Lokalplanforslaget ventes at gå i offentlighedsfase efter sommerferien.
Attraktivt bymiljø

Sådan – næsten – ser ny bymidte ud

Lokalplanen er ikke klar endnu til høringsfasen, men det er så tæt på, at man nu kan se, hvordan den nye bymidte i Løgten vil tage sig ud.

Næsten! For skitsen her på siden er ikke nødvendigvis den endelige. Byplanlægger og arkitekt Lene Damgaard, Aarhus Kommune, understreger, at det er en skitse, som kan bruges til at danne sig et indtryk af, hvordan området kan udvikles.

Anders Kovsted, Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen
Byggeri og bolig

2025 var et hedt boligår

Ved begyndelsen af 2025 var der omkring 100 boliger til salg i vores postnummer. Da året gik på hæld, var der kun 46.. ”Det har været et meget godt år for sælgerne i 8541,” fortæller Anders Kovsted,