Lørdag den 5. januar kl. 12 stod otte hold klar til kamp i mix volley, til trods for en lang juleferie og et måske vådt nytår. Flere byer fra det midtjyske var repræsenteret. Der var masser af tætte og spændende kampe, og stævnet forløb helt efter planen.
Flere af byens erhvervsdrivende havde bakket op om stævnet med både større og mindre præmier, der var med til at skabe en perfekt ramme og sikre præmier til både ”indlagte spurter” og placeringer. Der blev blandt andet uddelt til bedste jubelscene, dagens fighter og ”young star”.
Hjemmebanen må have givet ekstra motivation og styrke, så Skødstrup løb selv med førstepladsen tæt efterfulgt af TRIF’s to hold på anden- og tredjepladsen.
Stor tak til de mange lokale butikker og erhvervsdrivende, som bød sig til med dejlige præmier: AH Vine, Gartnergården Århus, Dagli’Brugsen, Djurslands Bank, EasyFit, Plus Løgten/Skødstrup, El-Salg / Løgten Radio, Hair by M, Hår Galleriet, Loop Fitness, Orkide Køkken, Plantorama, Restaurant Løgten, Rohde’s Café, Shopsucces, Stjerne Pizza, Superbrugsen. Ligeledes tak til Helmi og Cafe f&f for dejlig forplejning under stævnet.
Tekst og foto: Morten Eliasen Juhl
Læs mere i 8541 -dit lokale blad (feb. 2019)