”Vi mangler et sted at mødes”

Magne (th), Alma, Thea, Ivelo, Emma og Malik fra 8.G har masser af ideer til et nyt samlingssted.
Magne (th), Alma, Thea, Ivelo, Emma og Malik fra 8.G har masser af ideer til et nyt samlingssted.

Tekst og foto Majbrit Oddershede Pedersen

Skødstrup Fællesråd har kastet en ide op i luften:  at få etableret et fristed til byens unge. Og målgruppen – de er med på ideen. Om ideen kan realiseres, vil tiden vise, men den prioriteres højt, forsikrer Fællesrådet.

”Det ville være så godt, hvis vi havde et sted kun for os. Det mangler. Jeg kunne fx tage min guitar med og spille med andre,” foreslår 13-årige Thea, mens hendes klassekammerater nikker ivrigt. De er alle enige om, at Skødstrup mangler et samlingssted for netop dem.

Men hvad skal sådan et tilbud rumme? 8541 har fået lov at låne fem elever fra 8.G på Skødstrup Skole til en brainstorm, og de har mange ideer og inputs til Fællesrådet.

”Der må gerne være en slags automat, hvor man kan købe noget at drikke og spise. Og så må der gerne være sofaer, hvor vi kan sidde,” forslår 14-årige Ivelo. ”Vi kan godt lide at snakke og hygge os.”

Lektier og kreativitet
Også hendes klassekammerat Malik er med på sofahygge. Men han forslår også, at der bliver lavet et rum, hvor man kan mødes og lave lektier sammen, så man er fri for at sidde alene derhjemme.

Eleverne nævner også kreativitet. Det kunne være et kunne være et rum med ler, maling og masser af andre kreating. Og så er der klassikeren. Nemlig bordfodbold.

Ideen prioriteres højt
Det er Aase Pedersen og Peter Carlsen fra Skødstrup Fællesråd, der er primusmotorer på projektet. Aase Pedersen fortæller til 8541-bladet, at området tæt ved Løgten Station, hvor der tidligere blev afholdt Gl. Løgten Markeder, er i spil. Men intet er afklaret endnu, men hun forsikrer, at ideen prioriteres højt.  

Magne (th), Alma, Thea, Ivelo, Emma og Malik fra 8.G har masser af ideer til et nyt samlingssted. 
Det er området her ved Løgten Station, som Skødstrup Fællesråd har kig på som en af mulighederne.
Det er området her ved Løgten Station, som Skødstrup Fællesråd har kig på som en af mulighederne.

”Vi kan jo se, at de unge mangler et sted at gå hen. Hvis man ikke går til sport i sin fritid, så mangler der et sted. Og i vores arbejde med projektet skal vi selvfølgelig lytte til de unge. Det er jo dem, der skal have lyst til at bruge det.”  

Aase Pedersen fortæller, at rådet også vil hente inspiration i Rønde, hvor byen med stor succes har skabt et ungehus netop i samarbejde med de unge.

Opsyn?
Hvis et nyt hus til de unge bliver en realitet, så skal der holdes opsyn. Og hvordan det skal løses, har de unge mennesker også et bud på. 14-årige Emma og hendes kammerater mener nemlig ikke, at det behøver at være pædagoger som oppe på skolen.

” Folk kan godt blive lidt for pædagogiske at høre på. Vi synes, at det er federe, jo yngre de er. Så kan vi bedre relatere til dem. Ligesom unge vikarer. De er lidt sjovere.”

Læs hele septembernummeret 2024 på PDF

Relaterede artikler

Kort over postdistrikt 8541
Ukategoriserede

8541 går i vandet

Hvem mon tænker over, hvilket postdistrikt, man befinder sig i, når man ligger og vipper rundt ude på vandet? Fortvivl ikke! Her kommer den uundværlige postdistrikt-info.

På kortet kan du måske ane, at Stationsvangen og Bondehaven bliver den nye superrute gennem Skødstrup og Løgten.
Ukategoriserede

Supercykelsti gennem Skødstrup og Løgten

Hav tålmodighed, men om nogle år vil det blive lettere og mere sikkert at cykle fra Løgten-Skødstrup og til Aarhus. Det skal ske i form af en ”supercykelsti”, der benytter de nuværende cykelstier og gør dem sammenhængende, bredere og bedre.

Skødstrup Skole
Ukategoriserede

Elevtallet topper i år

Elevtallet på Skødstrup Skole topper i år med 1335 elever, og derefter vil det falde gradvist til 1188 elever i 2029. Derfor er der blevet stille omkring emnet “skoleudvidelse”