Vil du være med til at drive Skødstrup Gymnastik fremad?

Gymnastikafdelingen i Skødstrup Sportsforening indkalder til generalforsamling onsdag d. 30/1 – 2019 kl. 17.30 i Multisalen i Midtpunkt. Vi skal have valgt to nye medlemmer, samt én suppleant til bestyrelsen.

Bestyrelsens primære opgave er at skabe gode rammer for de 65 instruktører og unghjælpere, som hver uge sørger for at skabe gode oplevelser for de ca. 600 medlemmer fordelt på 29 gymnastik- og dansehold.

Vi holder syv-otte møder om året, hvor vi planlægger rammer for programlægning, instruktørmøder, forårsopvisning og sikrer afdelingens daglige drift og samarbejde med resten af sportsforeningen. Vores løbende opgaver dækker også kommunikation med foreningens medlemmer. Vi passer foreningens mail, hjemme- og facebookside og skriver indlæg til bladet 8541.dk.

Vi er en velfungerende forening, med verdens bedste instruktører og taknemmelige medlemmer. Som nyt medlem træder du ind i en bestyrelse med fire erfarne medlemmer, som kender rutinerne, men gerne vil have nye ideer sat i spil.

Så hvis du ønsker at bidrage til at fastholde et aktivt foreningsliv i Skødstrup og udvikle gymnastikken i byen, hører vi gerne fra dig. Ring for en helt uforpligtende samtale om bestyrelsesarbejdet til formand Mette Hyldborg Knudsen, tlf. 2047 7382.

 

Bestyrelsen i Skødstrup Gymnastik er blandt andet med til at planlægge forårsopvisningerne. Her fra opvisningen i marts 2018.

Af Mette Hyldborg Knudsen
Læs mere i 8541 -dit lokale blad (december 2018)

Relaterede artikler

Sport & Fritid

Søn banker far

Isaac Fisker Sørensen scorede hattrick under sommerens DM i papirfly! Her gjaldt det om at flyve længst muligt i lige linje på en indendørs bane med et hjemmelavet fly.

Padelland-holdet er opkaldt efter padle Land-banerne, der ligger i det tidligere byggemarked bag Siloetten
Sport & Fritid

Padellands 1. hold i Danmarksserien

Onsdag aften den 12. november rykkede herrernes førstehold i Padel Land op i Danmarksserien efter en stærk 4-2 sejr over Los Paralellos fra X3 i Stavtrup

Sport & Fritid

Her kan du træne med en verdensmester

8541 har fået et nyt tilbud på den sportslige front. I sommer er der nemlig åbnet et boksecenter i nyindrettede lokaler på Hjelmagervej 6 i Løgten i samme bygning, hvor også Padelland holder til.